Hvis Autoudfyld ikke virker i Safari på Mac
Prøv disse forslag, hvis du ikke kan indsætte oplysninger, du tidligere har indtastet på websteder.
I Safari på din Mac skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Autoudfyld og derefter sørge for, at "Brugernavne og adgangskoder" er valgt.
Sørg for, at de oplysninger, der skal udfyldes automatisk, gemmes i Mit kort i Kontakter. Safari kan kun udfylde kontaktoplysninger, der er i Kontakter. Hvis en formular f.eks. kræver dit telefonnummer, men nummeret ikke står på dit kontaktkort, skal du skrive det manuelt.
Kontroller, at websiden indeholder felter, som Autoudfyld kan udfylde.
Safari kan evt. ikke finde ud af, hvilke felter der er til brugernavn og adgangskode, kreditkortnummer og udløbsdato osv.
Hvis din Mac eller dit Apple-tastatur har Touch ID, og du vil bruge Touch ID til at udfylde brugernavne og adgangskoder eller kreditkortoplysninger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Touch ID & adgangskode i indholdsoversigten, og derefter slå “Brug Touch ID til autoudfyldning af adgangskoder” til i højre side. (Du skal måske rulle nedad.) Se Indstillinger til Touch ID & adgangskode.
Hvis Autoudfyld stadig ikke virker, tillader webstedet det måske ikke.
Du slår Autoudfyld fra ved at vælge Safari > Indstillinger, klikke på Autoudfyld og derefter fravælge de oplysninger, du vil indtaste manuelt.