Gå tilbage til websteder, du allerede har besøgt, i Safari på Mac
Safari husker de websteder, du besøger, i helt op til et år, så du kan nemt vende tilbage til dem.
Se websteder, du har besøgt
I Safari på din Mac skal du gøre et af følgende:
Se websteder, som du har besøgt, i det aktuelle vindue eller på den aktuelle fane: Klik på knappen Tilbage eller knappen Frem på værktøjslinjen (eller brug Touch Bar).
Du kan og klikke på og holde knappen Tilbage eller Frem nede for at vælge et bestemt websted. Hvis du har et pegefelt eller en mus, der understøtter bevægelser, skal du skubbe til venstre eller højre for at flytte et websted ad gangen gennem historien. Se Brug bevægelser med pegefelt og mus.
Se en længere liste over de senest besøgte websteder: Klik på menuen Historik.
Se alle websteder i din browserhistorik: Vælg Historik > Vis al historik.
Se websteder fra faner eller vinduer, du har lukke for nylig
I Safari på din Mac skal du vælge Historik > Lukket for nylig.
Du kan også vælge Historik > Åbn den sidst lukkede fane igen eller Historik > Åbn det sidst lukkede vindue igen for at åbne den sidste fane eller det sidste vindue, du lukkede, igen, eller vælge Åbn alle vinduer fra sidste session igen.
Besøg websider på læselisten
I Safari på din Mac skal du klikke på knappen Indholdsoversigt på værktøjslinjen.
Klik på Læseliste.
Safari bruger iCloud til at sørge for, at din browserhistorik er den samme på din iPhone, iPad, iPod touch og på Mac-computere, hvor iCloud er indstillet til Safari. Din Mac kan opbevare din browserhistorik i op til et år, mens nogle iPhone-, iPad- og iPod touch-modeller kun opbevarer browserhistorik i en måned. Du kan ændre, hvor ofte din Mac skal fjerne emner fra din historik, som beskrevet i Rediger generelle indstillinger.