Vis og sorter påmindelser på Mac
Vis lister med påmindelser
Gør et af følgende i programmet Påmindelser på din Mac:
Vis eller skjul indholdsoversigten med lister med påmindelser: I indholdsoversigten vises alle dine lister med påmindelser. Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt. Du kan ændre indholdsoversigtens størrelse ved at bevæge markøren over indholdsoversigtens højre kant, indtil markøren skifter form, og derefter trække.
Vis påmindelserne på en liste: Vælg listen i indholdsoversigten.
Skift lister, når indholdsoversigten er skjult: Klik på prikkerne nederst i vinduet Påmindelser. Bevæg markøren over en liste med påmindelser, og skub derefter til venstre eller højre.
Vis en liste med påmindelser i et separat vindue: Dobbeltklik på listen i indholdsoversigten.
Se flere lister på samme tid: Kommando-klik på listerne i indholdsoversigten. Alle listerne vises i samme vindue til højre. Du kan gå tilbage til kun at se en liste ved at vælge listen i indholdsoversigten.
Se kommende eller aktuelle påmindelser
Brug programmet Påmindelser på din Mac, og vælg Oversigt > Vis kalender.
Gør et af følgende:
Se påmindelser planlagt til en bestemt dag: Klik på datoen i kalenderen. En prik under en dato betyder, at der er planlagt påmindelser til den dato.
Gå tilbage til i dag: Klik på prikken til venstre eller højre for månedens navn, mens du ser på en måned i fremtiden eller fortiden.
Vis færdige påmindelser
Gør et af følgende i programmet Påmindelser på din Mac:
Vis færdige påmindelser på en liste: Vælg listen med påmindelser, rul til toppen af listen, til du ser Færdig, og klik derefter på Vis.
Vis alle færdige påmindelser: Vælg listen Planlagt, rul til toppen af listen, til du ser Færdig, og klik på Vis.
Vend tilbage til det program, hvor du oprettede en påmindelse
Der vises et programsymbol ud for påmindelser, som du har tilføjet fra andre programmer.
Hvis der er et programsymbol til højre for navnet på en påmindelse i programmet Påmindelser på din Mac, skal du klikke på symbolet.
Hvis du vil bruge FaceTime til at ringe tilbage fra en påmindelse, som du oprettede, da du afviste et indgående opkald, skal du klikke på linket i påmindelsen. Se Besvar opkald i FaceTime.
Sorter påmindelser på en liste
Brug programmet Påmindelser på din Mac, vælg en liste, vælg Oversigt > Sorter efter, og vælg en mulighed.
Påmindelserne sorteres kun på Mac, ikke på eventuelle enheder, hvor du også får vist påmindelser.
Se Flyt påmindelser, hvis du vil sortere påmindelser manuelt.
Hvis du bruger Handoff, kan du skifte mellem din Mac og andre enheder, når du læser påmindelser. Du åbner en liste over påmindelser, der er overført til din Mac, ved at klikke på symbolet for Handoff Påmindelser, der vises i venstre side af Dock.