3D-arkivformater, der understøttes i Billedfremviser på Mac
Billedfremviser kan åbne følgende 3D-arkivformater.
Bemærk: Billedfremviser redigerer USD-, USDA-, USDC- og USDZ-arkiver med et lag direkte. For andre formater, herunder USD-arkiver, der består af flere lag, gemmer Billedvisning dine ændringer i en kopi første gang, du redigerer arkivet, så originalen ikke ændres.
Format | Beskrivelse | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
USDZ (.usdz) | En bærbar, komplet pakke, der samler en 3D-scene og alle dens ressourcer – teksturer, materialer og geometri – i et enkelt arkiv. Da alt er samlet i en pakke, er USDZ det foretrukne format til deling af 3D-indhold. Vis med AR på iPhone og iPad bruger USDZ. | ||||||||||
USD, USDA og USDC (.usd, .usda, .usdc) | Universal Scene Description (USD) er et format, som er udviklet af Pixar til udveksling af 3D-scener. USD findes i tre varianter: USDA gemmer scenen som læsbar tekst, USDC gemmer den som et kompakt binært arkiv, og USD-arkiver registreres automatisk som den ene eller den anden. I modsætning til USDZ kan disse arkiver referere til eksterne ressourcer, f.eks. teksturer, der er gemt i separate arkiver. | ||||||||||
PLY (.ply) | Et netformat, der bruges til at gemme 3D-geometri. Billedfremviser understøtter også PLY-arkiver, der indeholder Gaussian splats, som er en teknik til at skabe fotorealistiske 3D-rekonstruktioner fra fotos eller videoer fra den virkelige verden. Splats vises kun i OpenUSD Storm. I andre tilfælde læser og konverterer Billedfremviser arkivet uden at gengive dem. | ||||||||||
STL (.stl) | Et meget anvendt netformat, der ofte forbindes med 3D-udskrivning. | ||||||||||
Alembic (.abc) | Et udvekslingsformat, der bruges i professionelle arbejdsgange til 3D-effekter og visuelle effekter til at lagre kompleks geometri og animationsdata. Billedfremviser understøtter kun Alembic-arkiver i Ogawa-format. Arkiver i HDF5-format understøttes ikke. | ||||||||||
GLTF og GLB (.gltf, .glb) | 3D-formater, der ofte bruges på internettet og i spilmotorer. GLB er en binær version af GLTF i et enkelt arkiv, som kan bestå af flere arkiver. | ||||||||||
Wavefront OBJ (.obj) | Et af de mest anvendte 3D-netformater, der ofte bruges til at udveksle geometri mellem 3D-applikationer. | ||||||||||
MaterialX (.mtlx) | Et format, der definerer, hvordan overflader ser ud – deres farver, teksturer og materialeegenskaber – uden at inkludere 3D-geometri. Når du åbner et MaterialX-arkiv, opretter Billedfremviser automatisk en shader ball, som er en forhåndsvisningssfære, der bruges til at vise materialerne. | ||||||||||
OpenVDB (.vdb) | Et format til volumetriske data – tredimensionelle effekter, f.eks. skyer, ild, røg og væsker. Når du åbner en VDB-arkiv, opretter Billedfremviser en scene med volumendataene og anvender et standardmateriale. Volumetriske effekter vises ikke, når RealityKit bruges som gengivelsesmotor. Skift til OpenUSD Storm eller Raytracer for at se dem. | ||||||||||