Se et Digital Asset Exchange-arkiv (.dae) i Billedfremviser på Mac
Et Digital Asset Exchange-arkiv (.dae) viser et tredimensionalt (3D) billede af en scene eller en genstand. Når du ser en scene, føles det, som om du står i scenen og har en synsvinkel på 360 grader. Når du ser en genstand, kan du rotere den i alle retninger.
Nogle .dae-arkiver bruger animationer, som viser dokumentets indhold, som om du gik gennem scenen eller roterede genstanden. Og nogle indeholder oversigter, som viser dokumentets indhold fra forskellige synsvinkler.
Bemærk: Et .dae-arkiv findes i en mappe med flere andre arkiver, som er nødvendige for at vise scenen eller objektet. Flyt ikke arkiverne ud af mappen; hvis du gør det, kan du måske ikke bruge .dae-arkivet.
Vis et .dae-arkiv
I appen Billedfremviser på din Mac skal du vælge Arkiv > Åbn.
Naviger til den mappe, der indeholder .dae-arkivet.
Hvis du ser et arkiv med endelsen .dae, skal du åbne det.
Hvis du ser en mappe med navnet “models”, skal du åbne den og derefter åbne arkivet med endelsen .dae.
Mappen kan indeholde mere end et .dae-arkiv, som viser den samme scene eller genstand fra forskellige synsvinkler.
Gør et af følgende:
Du flytter rundt i en scene eller roterer en genstand ved at trække markøren gennem scenen.
Hvis .dae-arkivet indeholder mere end en oversigt, vises de i indholdsoversigten. Du viser en oversigt ved at klikke på den i indholdsoversigten.
Hvis .dae-arkivet indeholder en animation, vises der et betjeningspanel i vinduet. Klik på knappen Afspil for at se animationen.
Eksporter et .dae-arkiv
Vælg Arkiv > Åbn i appen Billedfremviser på din Mac, og åbn det .dae-arkiv, du vil eksportere.
Hvis du ser en mappe med navnet “models”, skal du åbne den og derefter åbne arkivet med endelsen .dae.
Mappen kan indeholde mere end et .dae-arkiv, som viser den samme scene eller genstand fra forskellige synsvinkler.
Du gemmer et .dae-arkiv som et todimensionalt (2D) grafikarkiv ved at vælge Arkiv > Eksporter.
Hvis du ser en animation, kan du også gemme den som en QuickTime-film.
Du kan også vælge og kopiere en del af et .dae-arkiv og indsætte den i et andet dokument, f.eks. en e-mailbesked, som 2D-grafik.