Erstat tekst automatisk i Pages på Mac
Du kan indstille Pages til automatisk at erstatte bestemt tekst med tekst, som du angiver. Du kan f.eks. få Pages til at erstatte tli med til eller (c) med ©, mens du skriver.
Du kan også erstatte alle forekomster af bestemt tekst i dit dokument med noget andet tekst, som du definerer.
Erstat tekst, mens du skriver
Vælg Pages > Indstillinger i Pages (på Pages-menuen øverst på skærmen).
Klik på Automatisk rettelse øverst i indstillingsvinduet.
Vælg afkrydsningsfeltet ud for “Symbol- og teksterstatning” under Erstatning.
Klik på , og skriv derefter den tekst, du vil erstatte (f.eks. “tli”) i kolonnen Erstat.
I kolonnen Med skriver du det ord, du vil erstatte teksten med (f.eks. “til”).
Du kan også bruge emoji og symboler som erstatninger.
Tryk på Retur for at gemme ændringen.
Teksterstatningerne anvendes kun til Pages.
Erstat eksisterende tekst i et dokument
Hvis du vil udskifte bestemt tekst, der vises flere steder i dit dokument, kan du føje erstatningsteksten til vinduet Tastatur på din computer og derefter bruge vinduet Erstatninger til automatisk at erstatte teksten de steder, den forekommer.
Vælg Rediger > Erstatninger > Vis erstatninger (på Redigermenuen øverst på skærmen), mens dokumentet er åbent.
I vinduet Erstatninger skal du vælge afkrydsningsfeltet Teksterstatning og derefter klikke på Tekstindstillinger.
Vinduet Tastatur åbnes (hvis det findes i computerens Systemindstillinger).
Klik på Teksterstatninger.
Klik på , og skriv derefter den tekst, du vil erstatte (f.eks. ændr) i kolonnen Erstat.
Skriv det ord, du vil erstatte det med (f.eks. rediger) i kolonnen Med.
Tryk på Retur efter din sidste indtastning, og luk indstillingsvinduet.
Gør et af følgende:
Erstat alle forekomster af teksten: Klik på Erstat alle i vinduet Erstatninger. Hvis du har andre erstatninger i vinduet Tastatur, anvendes de også i dokumentet.
Anvend erstatninger til bestemt tekst: Vælg den tekst, du vil ændre, og klik på Erstat i det valgte i vinduet Erstatninger.
Bemærk: Indstillingerne til teksterstatning i vinduet Tastatur anvendes til andre apps på computeren, f.eks. TextEdit, Numbers og Keynote, når teksterstatning er slået til i dem.