Tilføj bogmærker og krydshenvisninger i Pages på Mac
Du kan tilføje bogmærker i et dokument, så du hurtigt kan navigere til bestemt indhold, f.eks. til sider med diagrammer med forskningsdata eller til starten af hvert kapitel. Bogmærker vises ikke i dokumentet.
Du kan give læserne hurtig adgang til oplysninger ved at føje krydshenvisninger til bogmærker. Hvis du f.eks. føjer et bogmærke til en side med en vigtig tabel, kan du linke til siden overalt i dokumentets tekst, hvor der henvises til tabellen. Du kan også føje links til indhold, der er formateret med særlige afsnitsformater. Det gør det nemt at linke til kapiteloverskrifter, underoverskrifter osv.
Du kan kun tilføje bogmærker i tekstbehandlingsdokumenter.
Tilføj et bogmærke
Vælg den tekst, du vil oprette et bogmærke til, eller anbring indsætningsmærket lige før den tekst, som skal have et bogmærke.
Bemærk: Du kan kun oprette bogmærker til brødtekst, ikke til teksten i et tekstfelt, en figur, en tabel, et diagram, et sidehoved eller en sidefod.
Klik på fanen Bogmærker i indholdsoversigten Dokument til højre.
Hvis fanen Bogmærker ikke vises, er dokumentet måske et sidelayoutdokument, hvor du ikke kan bruge bogmærker.
Klik på Tilføj bogmærke.
Bogmærket vises på bogmærkelisten.
Omdøb eller fjern et bogmærke
Du kan omdøbe eller slette et bogmærke uden at påvirke teksten med bogmærket i dokumentet.
Klik på fanen Bogmærker i indholdsoversigten Dokument til højre.
Gør et af følgende:
Omdøb et bogmærke: Dobbeltklik på dets navn på listen, og skriv et nyt.
Bemærk: Når du redigerer tekst med et bogmærke i dokumentet, opdateres det tilhørende bogmærke automatisk. Hvis du omdøber et bogmærke, slås automatisk opdatering fra for bogmærket.
Fjern et bogmærke: Klik på dets navn på bogmærkelisten, og tryk på Slettetasten på tastaturet.
Hvis du sletter et bogmærke, der er oprettet et link til en krydshenvisning til, ødelægges linket. Sørg for at fjerne linket til krydshenvisningen fra teksten.
Hop til et bogmærke
Klik på fanen Bogmærker i indholdsoversigten Dokument til højre.
Klik på bogmærkets navn på listen.
Dokumentet ruller til bogmærket, og bogmærket markeres et øjeblik på siden.
Link til et bogmærke
Du kan vælge noget tekst i et dokument og omdanne den til et link til en krydshenvisning til et bogmærke, du allerede har oprettet.
Vælg den tekst, du vil omdanne til et link.
Gør et af følgende:
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Link > Bogmærke.
Tryk på Kommando-K på tastaturet, og klik derefter på lokalmenuen “Link til”, og vælg Bogmærke.
Klik på lokalmenuen Bogmærke, og vælg bogmærket.
Klik på knappen Gå til bogmærke, eller klik uden for vinduet for at lukke det.
Link til tekst, der er anvendt et afsnitsformat til
Du kan oprette links til bogmærker, som Pages foreslår ud fra de afsnitsformater, der er brugt i dokumentet. Hvis du f.eks. har anvendt afsnitsformatet Overskrift til kapiteloverskrifterne, indgår alle kapiteloverskrifterne i dokumentet i de foreslåede bogmærker, så du hurtigt kan oprette et link til et. Du kan angive, hvilke afsnitsformater der skal vises i forslagene.
Vælg den tekst, du vil omdanne til et link.
Gør et af følgende:
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Link > Bogmærke.
Tryk på Kommando-K på tastaturet, og klik derefter på lokalmenuen “Link til”, og vælg Bogmærke.
Klik på lokalmenuen Bogmærke, og vælg en modtager.
Hvis den ønskede modtager ikke findes på listen med foreslåede bogmærker, skal du gøre et af følgende:
Vælg Administrer forslag nederst på lokalmenuen.
Vælg Indstil forslag nederst på lokalmenuen.
Hvis du ikke bruger afsnitsformater, ser du måske ikke nogen forslag.
Vælg afkrydsningsfeltet ud for det afsnitsformat, som det ønskede bogmærke bruger.
Klik på OK.
Klik på lokalmenuen Bogmærke, og vælg modtageren blandt de foreslåede bogmærker.
Klik på knappen Gå til bogmærke, eller klik uden for vinduet for at lukke det.
Du kan også hurtigt indstille foreslåede bogmærker ved at vælge Rediger > Administrer forslag til bogmærker (på Redigermenuen øverst på skærmen).
Gør et link passivt
Klik på linket i dokumentet.
Klik på Rediger i vinduet, og klik derefter på Fjern.
Du kan tilføje krydshenvisninger i et sidelayoutdokument ved at føje links til sider.