![](https://help.apple.com/assets/5DB779BA0946220B076D092E/5DB779C10946220B076D0943/da_DK/8d5729f96684e2f48433ca8e089c6be9.png)
Brug indholdsoversigter i Pages på Mac
Pages-vinduet indeholder indholdsoversigter til venstre og højre, der indeholder betjeningsmuligheder til ændring af dokumentet, dets indstillinger m.m.
Vinduet Kommentarer og ændringer: Viser de kommentarer, som du og andre har føjet til dokumentet. Du kan læse, tilføje og redigere kommentarer direkte i indholdsoversigten. Den vises i venstre side af Pages-vinduet.
Miniaturer af sider: Viser miniaturer af alle siderne i dokumentet. I denne oversigt kan du flytte rundt på sektioner i et dokument og navigere til en bestemt side ved at klikke på miniaturen af siden. Den vises i venstre side af Pages-vinduet.
Indholdsfortegnelse: Viser en indholdsfortegnelse, der opdateres automatisk, og som kan bruges til at navigere i dokumentet. Punkterne genereres fra tekst, som du har anvendt afsnitsformater på, og du kan vælge, hvilke afsnitsformater der skal vises i indholdsfortegnelsen. Den vises i venstre side af Pages-vinduet.
Info om format: Viser formateringsmuligheder til det, der er valgt i dokumentet på et givet tidspunkt, f.eks. tekst, en figur eller et diagram. Oversigten vises i højre side af Pages-vinduet. Betjeningsmulighederne til Sektion vises, hvis der ikke er valgt noget i et tekstbehandlingsdokument. Hvis der ikke er valgt noget i et sidelayoutdokument , vises betjeningsmulighederne til Sidelayout.
Info om dokument: Viser betjeningsmuligheder til indstilling af sideretning, sidestørrelse og margener og til tilføjelse af sidehoveder, sidefødder, bogmærker og dokumentsektioner. Oversigten vises i højre side af Pages-vinduet.
Åbn og luk indholdsoversigter
Indholdsoversigten til højre: Klik på Format
eller Dokument
på værktøjslinjen. Du lukker indholdsoversigten ved at vælge Oversigt > Skjul info (på Oversigtmenuen øverst på skærmen). Du kan også klikke på knappen til den aktive indholdsoversigt for at lukke den. Hvis betjeningsmulighederne til formatering f.eks. er synlige, kan du lukke indholdsoversigten helt ved at klikke på Format
.
Indholdsoversigten til venstre: Klik på
på værktøjslinjen, og vælg Miniaturer af sider eller Indholdsfortegnelse. Vælg Kun dokument for at lukke indholdsoversigten helt. Hvis miniaturerne af siderne eller indholdsfortegnelsen er synlige, og du vælger Vis vinduet Kommentarer, vises kommentarvinduet ved siden af indholdsoversigten til venstre. Du lukker det ved at vælge Skjul vinduet Kommentarer.