Opret dit første dokument i Pages på iPhone
Du kan både oprette tekstbehandlingsdokumenter og sidelayoutdokumenter ud fra alle Pages-skabelonerne. Se de første to opgaver herunder, hvis du hurtigt vil oprette et tekstbehandlingsdokument eller et sidelayoutdokument. I den tredje opgave kan du se mere detaljerede formaterings- og designmuligheder (også formatering til et andet sprog).
Opret et almindeligt tekstbehandlingsdokument
Åbn Pages, og tryk derefter på øverst i dokumentadministrationen for at åbne skabelonvælgeren.
Hvis et dokument er åbent, skal du derefter trykke på Dokumenter eller på i øverste venstre hjørne for at gå til dokumentadministrationen.
Tryk på en af de tomme skabeloner i kategorien Almindelig.
Begynd at skrive.
Når du når slutningen af siden, tilføjes automatisk en ny side.
Når du er færdig, skal du trykke på Dokumenter eller for at lukke dokumentet og vende tilbage til dokumentadministrationen.
Dokumentet gemmes automatisk, mens du arbejder. Du kan senere ændre navnet på dokumentet eller ændre det sted, hvor det skal gemmes.
I Opret og formater et dokument herunder finder du grundlæggende oplysninger om, hvordan du vælger skabelon, tilføjer billeder og erstatter eksempeltekst og -billeder.
Opret et almindeligt sidelayoutdokument
Åbn Pages, og tryk derefter på øverst i dokumentadministrationen for at åbne skabelonvælgeren.
Hvis et dokument er åbent, skal du derefter trykke på Dokumenter eller på i øverste venstre hjørne for at gå til dokumentadministrationen.
Tryk på en af de tomme skabeloner i kategorien Almindelig.
Tryk i hjørnet på en side i dokumentet (så intet er valgt), og tryk derefter på .
Du kan lettere trykke uden at komme til at vælge tekst eller et objekt ved at zoome siden med to fingre. Du kan også trykke på miniaturen af siden i oversigten Miniaturer af sider.
Tryk på fanen Dokument, slå Brødtekst i dokument fra, og tryk derefter på Konverter i dialogen.
Du kan bruge denne metode til at konvertere en tekstbehandlingsskabelon til en sidelayoutskabelon.
Tryk på dokumentsiden for at lukke betjeningsmulighederne.
Du tilføjer et tekstfelt ved at trykke på øverst på skærmen, trykke på , trykke på kategorien Almindelig og derefter trykke på Tekst.
Et tekstfelt tilføjes på siden. I et sidelayoutdokument findes al teksten i et tekstfelt.
Gør et af følgende:
Tilføj tekst i tekstfeltet: Tryk to gange på tekstfeltet for at vælge eksempelteksten, og begynd at skrive.
Flyt tekstfeltet: Hvis noget tekst er valgt, skal du klikke uden for tekstfeltet for at fravælge teksten, trykke på tekstfeltet igen for at vælge det og derefter trække tekstfeltet til en anden placering på siden.
Skift størrelse på tekstfeltet: Hvis noget tekst er valgt, skal du klikke uden for tekstfeltet for at fravælge teksten, trykke på tekstfeltet igen for at vælge det og derefter trykke på tekstfeltet for at få vist de blå håndtag til størrelsesændring. Træk et håndtag øverst, nederst eller i siden for at ændre størrelsen på tekstfeltet vandret eller lodret, eller træk et håndtag i et hjørne for at ændre størrelsen proportionalt. Hvis der vises en klipindikator nederst, skal du trække den, til hele teksten er synlig.
Når du er færdig, skal du trykke på Dokumenter eller for at lukke dokumentet og vende tilbage til dokumentadministrationen (dokumentet gemmes automatisk, mens du arbejder).
Du kan senere ændre navnet på dokumentet eller ændre det sted, hvor det skal gemmes.
I Opret og formater et dokument herunder finder du grundlæggende oplysninger om, hvordan du vælger skabelon og tilføjer sider og billeder og andre objekter.
Opret og formater et dokument
Åbn Pages, og tryk på øverst i dokumentadministrationen for at åbne skabelonvælgeren (vist nedenfor).
Hvis et dokument er åbent, skal du derefter trykke på Dokumenter eller på i øverste venstre hjørne for at gå til dokumentadministrationen.
Bemærk: Hvis du vil have mulighed for at formatere tabel- og diagramdata efter et andet sprogs regler, skal du vælge sproget, inden du vælger en skabelon. Se Formater et dokument til et andet sprog.
Tryk på kategorinavnene øverst i skabelonvælgeren for at se de forskellige skabeloner, og tryk derefter på en skabelon for at åbne den.
Du kan se, om skabelonen er til tekstbehandling eller sidelayout, ved at trykke i et hjørne af dokumentet (så der ikke er valgt noget tekst eller objekt), trykke på , trykke på fanen Dokument og derefter se, om Brødtekst i dokument er slået til. Hvis muligheden er slået til, er det et tekstbehandlingsdokument. Ellers er det et sidelayoutdokument.
Gør et af følgende:
Tilføj eller rediger tekst: I et tekstbehandlingsdokument skal du bare begynde at skrive. Det blinkende indsætningsmærke viser, hvor teksten begynder. I et sidelayoutdokument skal du tilføje et tekstfelt (se nedenfor) og derefter begynde at skrive. Du redigerer tekst ved at vælge teksten og skrive. Du formaterer den valgte tekst ved at trykke på for at åbne betjeningsmulighederne til tekst.
Erstat eksempeltekst: Tryk på eksempelteksten, og skriv din egen tekst. Nogle skabeloner indeholder eksempeltekst, der er skrevet i lorem ipsum (forvrænget latinsk tekst), men den tekst, du skriver for at erstatte den, vises på det sprog, du bruger.
Tilføj nye tekstfelter, billeder, figurer eller andre objekter: Tryk på , og tryk derefter på en af objektknapperne. Tekstfelter er kategoriseret som figurer i kategorien Almindelig.
Erstat eksempelbilleder: Tryk på i nederste højre hjørne af et eksempelbillede for at vælge dit eget billede.
Tilføj en side: I et tekstbehandlingsdokument tilføjes automatisk en ny side, når det, du har skrevet, når til bunden af siden. I Tilføj, slet og flyt rundt på sider kan du læse, hvordan du manuelt tilføjer sider og tilføjer en side i et sidelayoutdokument.
Fortryd eller gentag seneste ændringer: Du fortryder dine seneste ændringer ved at trykke på øverst på skærmen. Hvis du skifter mening, skal du holde fingeren på og derefter trykke på Gentag.
Når du er færdig, skal du trykke på Dokumenter eller for at lukke dokumentet og vende tilbage til dokumentadministrationen (dokumentet gemmes automatisk, mens du arbejder).
Du kan senere ændre navnet på dokumentet eller ændre det sted, hvor det skal gemmes.