Introduktion til samarbejde i Pages
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele et link til dit Pages-dokument. Delte dokumenter og ændringer af dem gemmes i iCloud. Det betyder, at de personer, der arbejder i dokumentet, kan se ændringerne, så snart de er foretaget.
Som ejer af dokumentet kan du bestemme, hvem der har adgang til det, og hvad de pågældende brugere skal kunne gøre:
Adgang: Du kan sende et link, som alle kan bruge til at åbne dokumentet. Du kan også invitere bestemte personer, som skal være logget ind med deres Apple-id for at åbne dokumentet.
Tilladelse: Du kan vælge, om andre kan foretage ændringer af dokumentet eller kun se det.
Invitation: Du kan tillade, at deltagere føjer flere personer til dokumentet.
Du kan altid ændre indstillingerne til adgang, tilladelser og invitationer eller stoppe deling af et dokument.
Krav til iCloud
Hvis du vil invitere andre til at samarbejde om et dokument, skal du logge ind med dit Apple-id og sørge for, at iCloud Drive er slået til.
Hvis du inviterer nogen med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er knyttet til deres Apple-id, kan de ikke acceptere invitationen, før de har føjet e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. Når de trykker eller klikker på linket i invitationen, vises instruktionerne.
Systemkrav
De personer, du deler med, skal have en af følgende for at samarbejde på et delt dokument:
En Mac med macOS 12.3 eller en nyere version og Pages 13.0 eller en nyere version
En iPhone med iOS 15.4 eller en nyere version og Pages 13.0 eller en nyere version
En iPad med iPadOS 15.4 eller en nyere version og Pages 13.0 eller en nyere version
En Mac med macOS 12.3 eller nyere eller en Windows-computer og en understøttet browser
Alle med en Android-enhed eller Apple-enhed, som ikke opfylder minimumssystemkravene, kan se dokumentet, men ikke redigere det.
Bemærk: Ikke alle funktionerne i Pages kan bruges til et delt dokument. Se Apple-supportartiklen Om samarbejde i Pages, Numbers og Keynote.
Arbejd offline
Selvom din enhed ikke har forbindelse til internettet, kan du blive ved med at arbejde på et dokument, der er delt med andre. Næste gang din enhed har internetforbindelse, overføres ændringer automatisk til iCloud. Se Rediger, når du er offline.
Hvis dit dokument opbevares i Box i stedet for iCloud, kan du bruge Box til at samarbejde.