Angiv forfatternavn og farve i Pages til iCloud
Du kan vælge farven, der anvendes til dine kommentarer og til markøren, der vises, når du redigerer et delt dokument.
Du kan også ændre det navn, der vises i kommentarer.
Angiv din farve
Klik på knappen Mere på værktøjslinjen, mens et dokument er åbent, og vælg Indstillinger.
Klik på en farve i sektionen Forfatterindstillinger.
Farven, du vælger, bruges til dine kommentarbobler, redigeringsmarkøren og prikken ved siden af dine initialer på deltagerlisten i delte dokumenter.
Det nye farvevalg ændrer ikke farver, der bruges i dokumenter, der i øjeblikket er lukket.
Klik på OK.
Indstil dit forfatternavn
Klik på knappen Mere på værktøjslinjen, mens et dokument er åbent, og vælg Indstillinger.
Skriv et navn i navnefeltet i sektionen Forfatterindstillinger, og klik derefter på OK.
Navnet anvendes ikke til dokumenter, der er delt med andre. I forbindelse med delte dokumenter er det navn, der vises i kommentarer og på deltagerlisten, det navn, du bruger sammen med dit Apple-id. Du kan ændre navnet (uden at ændre dit Apple-id) på kontosiden til Apple-id. Når du er logget ind, skal du klikke på Rediger til højre for dine kontooplysninger, foretage dine ændringer og derefter klikke på OK.
Hvis du holder op med at dele dokumentet, ændres forfatternavnet til det navn, der vises i indstillinger for Pages til iCloud.
I delte dokumenter, hvor du ikke er ejeren, kan du kun angive navnet på deltagerlisten, hvis adgang til dokumentet er indstillet til ”Alle med linket”, og du ikke er logget ind med dit Apple-id. I dette tilfælde viser listen det navn, du angiver, når du bliver inviteret til dokumentet.
Vigtigt: Hvis du ændrer det navn, der bruges sammen med dit Apple-id, vises navnet i alle apps og på andre lokaliteter, der bruger dit Apple-id.
Klik på OK.
Nye og eksisterende kommentarer opdateres, så det nye navn vises.