Download et dokument i Pages til iCloud
Du kan downloade et dokument fra Pages til iCloud til din computer i Pages-, PDF-, Microsoft Word- eller ePub-format. Det er nyttigt, når du skal åbne et dokument med et andet program eller sende det til nogen, der bruger anden software.
Gør et af følgende:
Med dokumentet åbent: Klik på på værktøjslinjen, og vælg derefter Hent en kopi. Eller hvis du arbejder med et delt dokument, der er indstillet til Skrivebeskyttet, skal du i stedet klikke på .
I dokumentadministrationen: Vælg dokumentet, klik på , og vælg derefter Hent en kopi.
Vælg et format til dokumentet. Vælg ePub, hvis dokumentet skal kunne læses i en e-bogslæser (f.eks. Apple Books) eller udgives i Apple Books.
Hvis du vælger EPUB, skal du vælge de ønskede indstillinger og derefter klikke på Download.
Titel og forfatter: Skriv den titel og det forfatternavn, læserne skal se, hvis du udgiver bogen på Apple Books.
Omslag: Brug dokumentets første side, eller vælg et billedarkiv.
Layout: Hvis dokumentet er et tekstbehandlingsdokument, kan du vælge et fast layout for at bevare sidens layout eller et layout, der kan ombrydes, så læserne kan justere skriftstørrelsen og -formatet (det kan ændre indholdsmængden på hver side).
Hvis dokumentet er et sidelayoutdokument, kan det kun eksporteres med et fast layout.
Kategori og sprog: Klik på Avanceret, tildel ePub-arkivet en kategori i Apple Books, og angiv derefter dokumentets sprog.
Dokumentet downloades til den placering, der er indstillet i din browsers indstillinger. Hvis du f.eks. vil se eller ændre placeringen af overførsler med Safari på en Mac, skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter kigge gå til lokalmenuen “Placering af hentet arkiv”.