Introduktion til samarbejde i Pages til iCloud
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele et link til dit Pages til iCloud-dokument. Delte dokumenter og alle ændringer af dem gemmes i iCloud, og personer, der arbejder med dokumentet, ser ændringerne, når de foretages.
Som ejer af dokumentet kan du styre, hvem der kan åbne det, og hvad de kan gøre:
Adgang: Du kan sende et link, som alle kan bruge til at åbne dokumentet. Eller du kan invitere bestemte personer, der skal logge ind med deres Apple-id for at åbne dokumentet. Du kan også give de personer, du inviterer, tilladelse til at invitere andre personer til at samarbejde.
Redigeringstilladelse: Du kan vælge, om andre kan foretage ændringer af dokumentet eller kun se det. Du kan også vælge, om deltagere kan invitere andre til at samarbejde om dokumentet.
iCloud-krav
Hvis du indstiller adgangen, så alle med linket kan åbne dit dokument, behøver de ikke at have en iCloud-konto eller et Apple-id for at se eller redigere det delte dokument.
Hvis du kun inviterer bestemte personer til at samarbejde om dit dokument, skal de være logget ind med et Apple-id og have iCloud Drive slået til for at se eller redigere dokumentet. Se Accepter en invitation til at samarbejde.
Minimumsystemkrav
Personer, som du deler med, skal have en af følgende for at samarbejde om et delt dokument:
En Mac med macOS 12.3 eller nyere og Pages 13.0 eller nyere
En iPhone med iOS 15.4 eller nyere og Pages 13.0 eller nyere
En iPad med iPadOS 15.4 eller nyere og Pages 13.0 eller nyere
En Mac med macOS 12.3 eller nyere eller en Windows-computer og en understøttet browser
På en Android-enhed eller en iPhone eller iPad, der ikke opfylder minimumssystemkravene, kan du se, men ikke redigere dokumentet.
Bemærk: Hvis dit dokument er lagret i Box i stedet for iCloud, kan du stadig samarbejde ved hjælp af samarbejdsfunktionerne i Box. Se artiklen om brug af iWork med Box fra Apple-support.