Skift dokumentvisningen i Pages til iCloud
Du kan ændre sidevisningen for at se flere eller færre detaljer i dit dokument. Du kan f.eks. forstørre (zoome ind på) en del af dit dokument for at finjustere placeringen af et billede eller reducere (zoome ud på) visningen for at arbejde med det overordnede layout.
Du kan også ændre visningen for at se en eller to sider ad gangen. Visning af to sider ved siden af hinanden er især nyttigt, hvis dokumentet bruger modstående sider (med valgte venstre og højre sider).
Zoom ind eller ud på et dokument
Klik på lokalmenuen Zoom (med procenttegnet) på værktøjslinjen.
Vælg en indstilling:
En procent: Dokumentet forstørres eller reduceres til den angivne procentdel.
Tilpas bredde eller Tilpas side: Når En side er valgt øverst i menuen, zoomer Tilpas bredde siden, så den udfylder dokumentvinduet vandret. Tilpas side viser hele siden i dokumentvinduet.
Tilpas til sidebredde eller Tilpas til opslag: Når To sider er valgt øverst i menuen, zoomer Tilpas til sidebredde én side, så den udfylder dokumentvinduet vandret (rul vandret for at se begge sider i opslaget). Når Tilpas til opslag er valgt, udfylder begge sider i opslaget dokumentvinduet vandret.
Vis en eller to sider ad gangen
Klik på lokalmenuen Zoom (med procentegnet) på værktøjslinjen, og vælg derefter En side eller To sider.
Hvis du vil justere visningen yderligere, kan du gå til "Zoom ind eller ud på et dokument" ovenfor.