Kopier, flyt eller slet celleindhold i Numbers på Mac
Kopier eller flyt celleindhold
Når du kopierer en celle, eller flytter en celles data til en ny position i tabellen, kopieres eller flyttes cellens egenskaber også, inklusive dens dataformat, fyld, ramme og kommentarer.
Vælg de celler, du vil kopiere eller flytte.
Gør et af følgende:
Flyt dataene: Når du har valgt cellerne, skal du klikke og holde på cellerne, indtil det ser ud, som om de løftes op fra tabellen, og derefter trække dem til en anden placering i tabellen. Eksisterende data erstattes af de nye data.
Indsæt eller overskriv eksisterende indhold: Vælg Rediger > Kopier (på Redigermenuen øverst på skærmen). Vælg cellen øverst til venstre i det område, hvor du vil indsætte dataene (eller vælg et område med samme dimensioner som de celler, du vil indsætte), og vælg derefter Rediger > Sæt ind.
Hvis dit dataudsnit indeholder formler, og du kun vil indsætte resultaterne, skal du vælge Indsæt formelresultater.
Indsæt uden at overskrive: Vælg Rediger > Kopier, vælg modtagercellerne, og vælg derefter Indsæt > Kopierede rækker eller Indsæt > Kopierede kolonner (på Indsætmenuen øverst på skærmen). Der føjes nye rækker eller kolonner til de kopierede celler.
Indsæt et celleformat: Vælg Format > Kopier format (på Formatmenuen øverst på skærmen), vælg de celler, som du vil kopiere formatet til, og vælg derefter Format > Indsæt format.
Indsæt celleindhold uden formatet: Vælg Rediger > Kopier, vælg de celler, hvor du vil indsætte, og vælg derefter Rediger > Indsæt og tilpas format. De indsatte celler overtager formateringen på den nye position.
Indsæt data uden for en eksisterende tabel for at oprette en ny tabel: Træk cellerne uden for tabellen. Der oprettes en ny tabel med de indsatte celler.
Hvis du kopierer et udsnit af celler, der indeholder skjulte data (enten skjulte eller filtrerede), kopieres de skjulte data også. Hvis du indsætter i et udsnit af celler med et matchende antal skjulte celler, indsættes de skjulte data også. Ellers indsættes det skjulte indhold ikke.
Fjern indhold fra celler
Vælg det udsnit af celler, du vil rydde.
Gør et af følgende:
Fjern indholdet, men bevar cellernes dataformat, tekstformat og celleformat: Tryk på Slettetasten.
Fjern alle data, al formatering og alle formater: Vælg Rediger > Slet alt (på Redigermenuen øverst på skærmen).
Tip: Hvis en celle indeholder tekst og et objekt, kan du nøjes med at slette objektet uden at slette teksten.