Find og erstat tekst i Numbers på Mac
Du kan søge efter bestemte ord, udtryk, tal og tegn og automatisk erstatte søgeresultaterne med nyt indhold, som du anfører. Al synlig tekst i tabeller, tekstfelter, figurer og kommentarer på alle ark inkluderes i søgningen.
Numbers søger i resultatet af en formel, men ikke inden i en formel.
Søg efter bestemt tekst
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Vis Find & erstat.
Skriv det ord eller udtryk, du vil finde, i søgefeltet.
Resultater fremhæves, når du indtaster tekst.
Hvis du kun vil finde ord, hvor brugen af store og små bogstaver passer med det, du har skrevet, eller begrænse søgeresultaterne til netop de ord, du har skrevet, skal du klikke på og derefter vælge Hele ord eller abc ≠ ABC (eller begge dele).
Klik på pilene for at finde det næste eller forrige resultat.
Når du søger efter en værdi, matcher Numbers kun den værdi, som vises i en tabelcelle, ikke den underliggende værdi eller formel. Hvis du f.eks. vil finde “1/2,” giver en søgning efter “0,5” ikke noget resultat.
Klik på forstørrelsesglasset i søgefeltet for at se eller slette de seneste søgninger.
Erstat fundet tekst
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Vis Find & erstat.
Klik på i vinduet Find & erstat, og vælg Find & erstat.
Du kan også vælge andre muligheder, f.eks. Hele ord og abc ≠ ABC for at finjustere søgningen.
Skriv et ord eller et udtryk i det første felt.
Resultater fremhæves, når du indtaster tekst. Det første resultat vælges og fremhæves med gult.
Skriv erstatningsordet eller -udtrykket i det andet felt.
Vigtigt: Hvis du lader feltet Erstat være tomt, slettes alle forekomster af teksten, når du erstatter den fundne tekst.
Brug knapperne nederst i søgevinduet til at gennemgå og ændre tekstresultaterne:
Erstat alle: Erstatter alle tekstresultater med erstatningsteksten.
Erstat & find: Erstatter det valgte resultat med erstatningsteksten og flytter til det næste.
Erstat: Erstatter det valgte resultat med erstatningsteksten, men flytter ikke videre til det næste resultat.
Pilen forrige og næste: Flyt til det forrige eller næste resultat uden at foretage en ændring.
Hvis du erstatter en værdi i en tabelcelle, opdateres både den viste værdi og den underliggende værdi. Hvis du f.eks. erstatter “1/2” med “1/3”, ændres den underliggende værdi fra “0,5” til“0,333333”.
Du kan ikke erstatte matchende tekst i tabelceller, som indeholder en formel.