
Kom i gang med Numbers på Mac
Numbers gør det let at fremstille overskuelige regneark med et professionelt udseende. Sådan kommer du i gang.

Begynd med en skabelon
Vil du oprette et budget? Vil du holde øje med din opsparing? Vil du oprette en faktura? Numbers har skabeloner med tabeller, diagrammer og formler til at hjælpe dig med at komme i gang. Gå til appen Numbers
på Mac, vælg Arkiv > Nyt, klik på den ønskede skabelon i skabelonvælgeren, og klik på Opret.

Tilføj tabeller, diagrammer m.m.
Du kan føje objekter som f.eks. tekstfelter, fotos og diagrammer til dit regneark. Du kan tilføje et objekt ved at klikke på objektknappen på værktøjslinjen og derefter vælge et objekt på menuen. Du kan også klikke på
for at tilføje objekter fra indholdshubben.

Skift udseende på dit ark
Du kan ændre et objekts udseende – f.eks. fyldfarve, ramme, skygge m.m. Vælg et objekt, og klik derefter på
på værktøjslinjen for at åbne betjeningsmulighederne til formatering. Hvert objekt har sine egne formateringsmuligheder, så når du f.eks. vælger et billede, vises der kun betjeningsmuligheder til formatering af billeder.

Arbejd med formler og funktioner
Du kan oprette enkle eller komplekse aritmetiske formler til beregning af værdier i dine tabeller. Du kan føje en ny formel til en tom celle ved at klikke i cellen og derefter skrive = for at åbne formelværktøjet.

Eksporter dit regneark
Du kan sende en kopi af dit regneark som et Numbers-arkiv eller i et andet format, f.eks. PDF, Excel eller CSV. Klik på
på værktøjslinjen, og klik derefter på Send kopi eller Eksporter og send, så regnearket sendes i et andet format end Numbers.
Vil du have flere oplysninger?
Denne brugerhåndbog hjælper dig med at komme i gang med at bruge Numbers 15.1 på din Mac. (Du kan se den version af Numbers, du har, ved at vælge Numbers > Om Numbers på Numbers-menuen øverst på skærmen).
Du kan udforske Brugerhåndbog til Numbers ved at klikke på knappen Indholdsfortegnelse øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet.
Numbers 15.1 til Mac kræver macOS 15.6 eller en nyere version. Numbers er tilgængelig i App Store og kan hentes, hvis du har en Apple-konto. Funktioner kan ændres, og nogle kræver muligvis internetadgang. Yderligere gebyrer og betingelser kan være gældende.