
Tilføj et billede i Numbers på Mac
Du kan føje fotos, grafik og SVG-billeder til ethvert ark og erstatte medieeksempler med dine egne billeder. Du kan tilføje billeder fra et fotobibliotek, trække dem fra et websted eller fra Finder, generere dem ud fra en tekstbeskrivelse eller tage et foto med en iPhone eller iPad i nærheden.
Du kan også føje Premium-billeder fra indholdshubben til dit regneark. Klik på
på værktøjslinjen, klik på en objektkategori øverst i dialogen, og klik på et Premium-billede for at føje det til regnearket. Alle kan bruge Premium-billeder, men du skal abonnere på Apple Creator Studio for at fjerne vandmærker fra dem. Du kan få flere oplysninger i Læs mere om Apple Creator Studio.
Tip: Hvis du har en Mac med M1 eller nyere, kan du bruge Image Playground med Apple Intelligence* til at lave sjove, originale billeder ud fra en beskrivelse og foreslåede ideer. Du kan også nemt justere formatet og foretage ændringer, der passer til teksten på et ark. Vælg teksten eller billedet, du vil arbejde med, ctrl-klik på det, du har valgt, og klik på Føj til playground. Du kan også klikke på
på værktøjslinjen og klikke på Image Playground. Du kan læse mere om Apple Intelligence i Brugerhåndbog til Mac.
Tilføj eller erstat et billede
Gå til appen Numbers
på din Mac.Åbn et regneark, og gør et af følgende:
Træk et billede fra din computer eller en webside til et medieeksempel eller et andet sted på arket.
Klik på
i medieeksemplets nederste højre hjørne, naviger til det billede, du vil bruge, og dobbeltklik på billedet.Klik på
på værktøjslinjen, klik på Vælg fotos eller videoer, naviger til det billede, du vil bruge, og klik på billedet.Klik på billedet, du vil erstatte, og klik derefter på fanen Billede i indholdsoversigten Format
. Klik på Erstat, naviger til det billede, du vil bruge, og dobbeltklik på billedet. Det nye billede overtager originalens dimensioner.
Hvis du ikke kan erstatte et billede på et ark, er billedet måske låst eller grupperet.
Generer et billede ud fra en tekstbeskrivelse
Hvis du abonnerer på Apple Creator Studio, kan du bruge Billedgenerering til at oprette et specielt billede i høj opløsning ud fra en tekstbeskrivelse.
Funktionen er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Du kan få flere oplysninger i Om Apple Creator Studio.
Gå til appen Numbers
på din Mac.Åbn et regneark, og klik på
på værktøjslinjen.Vælg stil, visning og format til det billede, du vil oprette, i vinduet Generer et billede.
Skriv eller indsæt en tekstbeskrivelse adf billedet, du vil generere, i tekstfeltet, og klik på
.Der genereres et billede ud fra din tekstbeskrivelse og dine valg.
Du redigerer et billede ved at bruge betjeningsmulighederne nederst på skærmen eller skrive i tekstfeltet og klikke på
.Klik på
for at starte forfra.Gør et af følgende:
Gem billedet: Klik på
, og vælg, hvor du vil gemme billedet.Føj billedet til regnearket: Klik på knappen Indsæt.
Bemærk: Vælg Tillad en gang eller Tillad altid, hvis du bliver bedt om at sende billedet.
Vigtigt: Billedgenerering er underlagt begrænsninger for brug. Vælg Numbers > Intelligente funktioner > Vis status for brug for at se din status for brug.
Opret et medieeksempel
Du kan føje et medieeksempel (som du kan føje et billede, en video eller et lydarkiv til) til et regneark. Når du bruger et medieeksempel, kan du nemt erstatte medier, uden at det har indflydelse på andre elementer på arket.
Gå til appen Numbers
på din Mac.Åbn et regneark, og føj et billede til arket.
Klik på billedet, og vælg Format > Avanceret > Definer som medieeksempel (på Formatmenuen øverst på skærmen).
Du kan formatere billedet, så det matcher det udseende, du vil have til regnearkets billeder. Du kan f.eks. tilføje en maske, tilføje en ramme, rotere billedet, ændre billedets størrelse m.m.
Tag et foto, eller scan et med iPhone eller iPad, og føj fotoet til et ark
Hvis du har en iPhone eller iPad i nærheden, kan du bruge den til at tage et foto eller scanne og indsætte billedet direkte i dit regneark på din Mac.
Bemærk: Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet for at kontrollere, at din Mac, iPhone eller iPad understøtter funktionen.
Gå til appen Numbers
på din Mac.Åbn regnearket, gå til det ark, hvor du vil tilføje fotoet eller scanningen.
Klik på
på værktøjslinjen, og vælg Tag foto eller Scan dokumenter under enhedens navn.På din iPhone eller iPad, og gør derefter et af følgende:
Tag et foto: Tryk på
, og tryk derefter på Brug foto (tryk på Tag igen for at tage fotoet igen).Scan et dokument automatisk: Placer regnearket foran kameraet for automatisk at tage et billede af siden, beskære billedet og korrigere perspektivet. Tryk på Gem for at indsætte scanningen i dit regneark.
Scan en side manuelt: Tryk på
, og træk derefter rammen for at justere det område, du vil scanne. Tryk på Behold scanning, og tryk derefter på Gem.
Træk billedet for at flytte det, eller træk et vælgehåndtag for at ændre dets størrelse i dit regneark.
Bemærk: Hvis du scanner mere end et emne, er det kun det første, der bliver vist i dit regneark.
Tilføj en billedbeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til billeder i dit regneark. Billedbeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver), når nogen bruger teknologien sammen med dit regneark. Billedbeskrivelser er ikke synlige i regnearket.
Gå til appen Numbers
på din Mac.Åbn regnearket, klik på billedet for at vælge det, og klik derefter på fanen Billede i indholdsoversigten Format
.Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer regnearket som et PDF-dokument, kan billedbeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til Excel-format eller et andet arkivformat.
Du kan læse, hvordan du tilføjer et billedgalleri, under Tilføj et billedgalleri. Du kan læse, hvordan du føjer en billedtekst til dit billede, under Føj en billedtekst eller en titel til objekter.
Du kan arbejde med flere billeder på samme tid ved at Skift-klikke på de billeder, du vil vælge.
Tip: Du kan også skille SVG-billeders figurer ad og derefter redigere dem enkeltvis. Du kan få flere oplysninger under Kombiner eller adskil figurer.