Tilføj et billedgalleri i Numbers på Mac
Med et billedgalleri kan du se en samling af fotografier på et sted (bortset fra i en tabelcelle), så der kun vises et ad gangen. Du kan derefter klikke dig gennem billederne, som var det et lysbilledshow.
Klik på på værktøjslinjen, og vælg Billedgalleri.
Træk billedgalleriet for at ændre dets placering på regnearket, og træk et vælgehåndtag for at ændre dets størrelse.
Du tilføjer billeder ved at trække dem fra din computer til billedgalleriet.
Du tilpasser billedgalleriet ved at sørge for, at det stadig er valgt, og derefter gøre et af følgende:
Juster et billedes placering eller zoomniveau: Dobbeltklik på billedet i regnearket, og træk det for at flytte det i rammen. Træk mærket for at zoome.
Skift rækkefølge på billeder: Klik på fanen Galleri i indholdsoversigten Format , og træk derefter miniaturer af sider for at ændre deres rækkefølge.
Tilføj en billedtekst: Dobbeltklik i tekstfeltet under billedet i regnearket, og skriv din tekst. Hvis du vil bruge samme billedtekst til alle billeder, skal du klikke på fanen Galleri i indholdsoversigten Format og derefter vælge “Samme billedtekst til alle billeder”. Dobbeltklik i tekstfeltet under et billede, og skriv din tekst.
Skjul billedtekster: Fravælg Billedtekst.
Tilføj en billedbeskrivelse, der kan bruges af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver): Klik på fanen Galleri i indholdsoversigten Format , og klik derefter på en miniature. Skriv din tekst i tekstfeltet Billedbeskrivelse. Billedbeskrivelsen er ikke synlig i regnearket.
Du kan se billedgalleriet ved at klikke på eller .
Hvis du vil fjerne et billede fra galleriet, skal du klikke på fanen Galleri i indholdsoversigten Format , klikke på miniaturen af siden og derefter trykke på Slet.