Føj en uncial til et afsnit i Numbers til iCloud
En uncial er et dekorativt begyndelsestegn (et stort bogstav eller en kombination af tegn), som du kan give et format og anbringe i begyndelsen af et afsnit.
I Numbers til iCloud kan du føje en uncial til tekst i en figur.
Dobbeltklik for at anbringe indsætningsmærket i en figur.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Vælg afkrydsningsfeltet Uncial nederst i indholdsoversigten.
Hvis figuren allerede indeholder tekst, tilføjes der en uncial i starten af det afsnit, der indeholder indsætningsmærket. Hvis figuren er tom, vises uncialen, når du går i gang med at skrive.
Gør et af følgende:
Skift hurtigt udseende på en uncial: Klik på lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet Uncial, og vælg et af de forindstillede formater.
Rediger uncialens højde eller antallet af indeholdte tegn: Klik på pilene ved Linjer eller Tegn (eller skriv i felterne).
Tilpas uncialens placering, eller tilføj en baggrundsfigur: Klik på lokalmenuen Indstillinger, og foretag dine valg.
Du kan f.eks. få teksten i afsnittet til at flyde direkte op mod uncialen ved at klikke på knappen Tekstombrydning yderst til højre eller tilføje en cirkel bag ved uncialen ved at vælge afkrydsningsfeltet Baggrund og derefter trække mærket Hjørneradius helt til højre (til 100 %).
Brug en anden skrift eller et andet skriftformat til uncialen (ikke til hele afsnittet): Vælg uncialen, og foretag dine valg under Skrift øverst i indholdsoversigten.
Du fjerner en uncial ved at anbringe indsætningsmærket i afsnittet og derefter fravælge afkrydsningsfeltet Uncial i indholdsoversigten Format .