Inviter andre til at samarbejde om et regneark i Numbers til iCloud
Du kan invitere andre til at samarbejde med dig om et regneark i realtid ved at sende dem et link til regnearket. Alle, der arbejder på regnearket, kan se ændringerne, så snart de er foretaget.
Det er som standard kun de personer, du inviterer til at samarbejde om et regneark, og som logger ind med deres Apple-id, der kan åbne og foretage ændringer i det. Men du kan ændre adgangstilladelserne, så alle, der har linket, kan åbne det (uden et Apple-id), og du kan ændre redigeringstilladelserne, så andre kan se, men ikke redigere regnearket.
Når du har delt et regneark, kan du når som helst invitere flere personer til at deltage i regnearket. Hvordan du inviterer andre afhænger af de valgte adgangstilladelser (dvs. om de inviterede skal logge ind med et Apple-id eller ej).
Tip: Hvis et regneark er beskyttet af en adgangskode, må du af hensyn til sikkerheden ikke sende adgangskoden sammen med linket.
Inviter personer til at samarbejde
Før du begynder, skal du sikre dig, at din enhed opfylder iCloud- og minimumsystemkravene til samarbejde.
Gør et af følgende:
Med regnearket åbent: Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
I regnearksadministrationen: Vælg et regneark, og klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Klik på Delingsindstillinger.
Klik på lokalmenuen “Hvem kan få adgang”, og vælg en mulighed:
Kun personer, du inviterer: Kun personer, du inviterer, og som logger ind med deres Apple-id, kan åbne regnearket. Andre personer behøver ikke have et Apple-id, før du inviterer dem, men de skal oprette et, før de kan åbne dit delte regneark.
Hvis du inviterer nogen med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er knyttet til deres Apple-id, kan de ikke acceptere invitationen, før de har føjet e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. De får vist instruktioner, når de trykker eller klikker på linket i invitationen.
Alle med linket: Alle kan åbne regnearket ved at trykke eller klikke på linket. Hvis du vil beskytte regnearket med en adgangskode, skal du klikke på Tilføj adgangskode og derefter følge vejledningen.
Bemærk: Hvis du allerede har føjet en adgangskode til dette regneark, kan du klikke på Skift adgangskode for at ændre eller fjerne adgangskoden.
Klik på lokalmenuen Tilladelse, og vælg en mulighed:
Kan foretage ændringer: Andre kan redigere, udskrive og hente det delte regneark.
Skrivebeskyttet: Andre kan se, udskrive og hente det delte regneark, men ikke redigere det.
Hvis du indstiller adgangen til “Kun personer, du inviterer” (i forrige trin), kan du ændre indstillinger til tilladelser individuelt, når du har delt regnearket.
Hvis du ikke ønsker, at deltagere skal kunne invitere andre, skal du fravælge afkrydsningsfeltet ud for “Alle kan tilføje flere personer”.
Dette afkrydsningsfelt er kun synligt, hvis du indstiller adgangen til ”Kun personer, du inviterer” i trin 3 ovenfor og tilladelsen til ”Kan foretage ændringer” i trin 4 ovenfor.
Vælg en metode til at sende henvisningen:
Bemærk: Hvis du kun har webadgang til iCloud, kan du ikke sende linket via e-mail. Du kan kun kopiere det.
E-mail: Klik på knappen E-mail, klik på Del, og skriv derefter en eller flere e-mailadresser i adressefeltet. Skriv beskeden, og klik på Send.
Del linket på en anden måde: Klik på Kopier link, og gør derefter et af følgende:
Hvis adgangen til regnearket er indstillet til “Kun personer, du inviterer”: Skriv e-mailadressen eller telefonnummeret til de personer, du vil invitere, og klik på Del. Klik på Kopier link, og indsæt det i en app, som du vil bruge til at dele det (for eksempel en tekstbesked eller chat).
Hvis adgangen til dokumentet er indstillet til “Alle med linket”: Klik på Del, kopier det viste link, og indsæt det i en app, som du vil bruge til at dele det (for eksempel en tekstbesked eller chat).
Vigtigt: Når du klikker på Del, oprettes et link til regnearket på iCloud.com, som omfatter titlen på regnearket. Hvis titlen på eller indhold i regnearket er fortroligt, skal du gøre modtagerne opmærksomme på, at de ikke må videresende linket til andre.
Når du har delt et regneark, vises der et flueben ud for knappen Samarbejde for at vise, at regnearket er delt.
Inviter flere personer til at logge ind i regnearket
Hvis du er ejer af et regneark, hvor adgangen er indstillet til “Kun personer, du inviterer”, eller hvis ejeren af et delt regneark giver dig tilladelse til at tilføje flere personer, kan du invitere flere personer til at deltage i regnearket med deres Apple-id.
Bemærk: Hvis adgangen til regnearket er indstillet til “Alle med linket”, skal du følge instruktionerne i den næste opgave: Send linket til flere personer (kræver ikke Apple-id).
Gør et af følgende:
Med regnearket åbent: Klik på knappen samarbejde på værktøjslinjen, og klik derefter på Tilføj personer.
I regnearksadministrationen: Vælg regnearket, klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen, og klik derefter på Tilføj personer.
Klik på lokalmenuen Tilladelse, og angiv redigeringstilladelser for de nye personer.
Denne indstilling berører kun de nye personer, du er ved at invitere. Den ændrer ikke tilladelsen for de personer, du allerede har inviteret.
Bemærk: Hvis de personer, du har tilføjet for nylig, ikke skal kunne invitere andre, skal du fravælge afkrydsningsfeltet ”Alle kan tilføje flere personer” under lokalmenuen Tilladelse.
Vælg en metode til afsendelse af invitationen:
E-mail: Klik på E-mail, klik på Del, og skriv e-mailadressen eller telefonnummeret til de personer, du vil invitere, og klik på Send.
Del linket på en anden måde: Klik på kopier link, skriv e-mailadressen eller telefonnummeret til de personer, du vil invitere, og klik på Del. Klik på Kopier link, og indsæt det i en app, som du vil bruge til at dele det (for eksempel en tekstbesked eller chat).
Bemærk: Hvis du kun har webadgang til iCloud, kan du ikke sende linket via e-mail. Du kan kun kopiere det.
Send linket til flere personer (kræver ikke Apple-id)
Hvis regnearkets adgangstilladelse er indstillet til “Alle med linket”, kan du invitere flere personer til at samarbejde om regnearket ved at sende dem et link, som ikke kræver et Apple-id, for at de kan se regnearket.
Bemærk: Hvis regnearkets adgangstilladelse er indstillet til “Kun personer, du inviterer”, skal du følge instruktionerne i den forrige opgave: “Inviter flere personer til at logge ind et regneark”.
Gør et af følgende:
Med regnearket åbent: Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen, og klik derefter på Send link.
I regnearksadministrationen: Vælg regnearket, klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen, og klik derefter på Send link.
Vælg en metode til at sende henvisningen:
E-mail: Klik på E-mail, klik på Fortsæt, og skriv og send derefter e-mailbeskeden.
Del linket på en anden måde: Klik på Kopier link, og klik derefter på Fortsæt. Klik på Kopier link, og indsæt det i en app, som du vil bruge til at dele det (for eksempel en tekstbesked eller chat).
Bemærk: Hvis du kun har webadgang til iCloud, kan du ikke sende linket via e-mail. Du kan kun kopiere det.
Find linket til det delte regneark
Hvis du er ejer af et delt regneark, eller hvis du samarbejder om et regneark med adgangen indstillet til “Alle med linket”, kan du kopiere linket til det delte regneark for f.eks. at gemme det, hvor du nemt kan få adgang til det, eller for at se, hvilke oplysninger det indeholder.
Få vist regnearkets oplysninger om samarbejde på en af følgende måder:
Med regnearket åbent: Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
I regnearksadministrationen: Vælg regnearket, og klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Hvis du vil se linket, skal du gøre et af følgende:
Hvis du er ejeren, og adgangen til regnearket er indstillet til “Kun personer, du inviterer”: Klik på Delingsindstillinger, og klik på Kopier link.
Hvis adgangen til regnearket er indstillet til “Alle med linket”: Klik på Send link, klik på Kopier link og derefter på Fortsæt.
Linket vises. Hvis du vil gemme det på et sted, hvor du har nemmere adgang til det eller nemmere kan se hele linket, skal du klikke på Kopier link (under linket) og derefter indsætte det et andet sted.