Download et regneark i Numbers til iCloud
Du kan hente et regneark til din computer fra Numbers til iCloud i Numbers-, PDF-, Microsoft Excel- eller CSV-format. Det er nyttigt, når du skal åbne et regneark med et andet program eller sende det til nogen, der bruger anden software.
Gør en af følgende:
Mens regnearket er åbent: Klik på knappen Værktøjer på værktøjslinjen, vælg Download en kopi, og vælg derefter et format. Hvis et regneark er indstillet til Vis kun, skal du klikke på knappen Hent på værktøjslinjen.
I regnearksadministrationen: Vælg et regneark, klik på knappen Mere , vælg Download en kopi, og vælg derefter et format.
Bemærk: Hvis regnearket er beskyttet med en adgangskode, kan du kun downloade det med regnearket åbnet som beskrevet i første punkt ovenfor.
Bemærk: Hvis du vælger CSV, hentes hvert ark som et separat CSV-arkiv.
Regnearket downloades til den placering, der er indstillet i din browsers indstillinger. I Safari er standardplaceringen f.eks. mappen Overførsler. Hvis du vil se eller ændre placeringen for overførsler i Safari, skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter kigge efter lokalmenuen "Placering af hentet arkiv".