
Om indstilling af adgangskoden
Når du låser dine noter, kan andre, der evt. bruger din Mac eller iOS- eller iPadOS-enhed, ikke få adgang til dem. Noter bruger en adgangskode til at låse de noter, du vælger – både noter i iCloud-konti og noter opbevaret på din enhed. Hvis du kan få adgang til dine noter fra en enhed, der understøtter Touch ID eller Face ID, kan du brug en af disse metoder til at åbne dine private noter. Du kan muligvis også bruge Godkend med Apple Watch.
Vigtige overvejelser ved indstilling af adgangskoden:
Hvis du slår Touch ID eller Face ID til for både din enhed og Noter, kan alle, som har koden til din enhed, muligvis få adgang til dine låste noter.
Hvis du glemmer din adgangskode, kan du kun se en låst note ved at bruge Touch ID, Face ID eller dit Apple Watch (hvis du har en enhed, der understøtter en af disse funktioner, og du slog funktionen til, før du glemte adgangskoden). Derfor anbefales det på det kraftigste, at du tilføjer et stikord, når du opretter en adgangskode. Noter viser stikordet efter to mislykkede forsøg. Desuden skal du indtaste adgangskoden igen, hvis du opdaterer dine indstillinger til Touch ID eller Face ID.
Hvis du vil ændre adgangskoden, skal du kende den nuværende adgangskode.
Når du opretter en adgangskode til noterne på en enhed, bruger alle andre enheder, som anvender den samme iCloud-konto, også den pågældende adgangskode.
Låste noter er kun synlige på enheder med OS X 10.11.4 eller en nyere version, iOS 9.3 eller en nyere version eller iPadOS 13 eller en nyere version. På enheder med en tidligere version af OS kan du slet ikke se noterne.
Læs mere i Lås dine noter.