Marker bilag
Når du føjer et billede, et scannet dokument eller et PDF-dokument til en note, kan du bruge Markering til at skrive eller tegne på bilaget eller til at føje figurer eller en signatur til det.
Gør et af følgende:
Hvis det er et scannet dokument, skal du dobbeltklikke på det.
Hvis det er et billede eller et PDF-dokument, skal du bevæge markøren hen over bilaget.
Klik på lokalmenuen Handling i øverste højre hjørne, og vælg Markering.
Hvis du ikke kan se lokalmenuen, skal du måske slå Markering til. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Udvidelser, klik på Handlinger, og vælg derefter afkrydsningsfeltet Markering.
Brug værktøjerne til at markere bilaget (eller brug Touch Bar).
Du kan altid justere, hvor meget af bilaget der vises: Flyt markøren til kanterne, og træk derefter de blå håndtag.
Skitse
Skitser en figur med en enkelt streg.
Hvis din figur genkendes som en standardfigur, erstattes den automatisk med den figur. Du bruger tegningen i stedet ved at vælge den fra den viste palet.
Tegn
Tegn en figur med en enkelt streg. Tryk hårdere med fingeren på pegefeltet for at tegne en tykkere og mørkere streg.
Bemærk: I modsætning til værktøjet Skitse genkender værktøjet Tegn ikke standardfigurer.
Dette værktøj vises kun på computere med et Force Touch-pegefelt.
Figurer
Klik på en figur, og træk den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på figuren med de blå håndtag. Hvis den har grønne håndtag, kan du bruge dem til at ændre dens facon.
Du kan zoome i og markere figurer med disse værktøjer:
Lup : Træk luppen til det område, du vil forstørre. Du forøger eller formindsker forstørrelsen ved at trække i det grønne håndtag. Træk i de blå håndtag for at ændre luppens størrelse.
Markering: Træk markeringen til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Tekst
Skriv din tekst, og træk derefter tekstfeltet til det ønskede sted.
Signer
Hvis der vises signaturer, skal du klikke på en og derefter trække den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Opret en ny signatur:
Med pegefeltet: Klik på Pegefelt, klik på teksten, når du bliver bedt om det, underskriv vha. din finger, og klik derefter på OK. Hvis du ikke kan lide resultatet, skal du klikke på Slet og prøve igen.
Hvis pegefeltet understøtter det, kan du trykke fastere på pegefeltet med fingeren for at underskrive med en tykkere og mørkere streg.
Med computerens indbyggede kamera: Klik på Kamera. Hold din underskrift (på hvidt papir) op mod kameraet, så underskriften er på niveau med den blå linje i vinduet. Klik på OK, når underskriften vises i vinduet. Hvis du ikke kan lide resultatet, skal du klikke på Slet og prøve igen.
Figurformat
Rediger tykkelsen og typen på streger brugt i en figur, og tilføj en skygge.
Rammefarve
Skift farve på de streger, der bruges i en figur.
Fyldfarve
Rediger den farve, der bruges i en figur.
Tekstformat
Skift skriften eller skriftformatet og farven.
Klik på OK, når du er færdig.