Tilføj en tabel
Hvis du bruger opgraderede iCloud-noter på macOS High Sierra 10.13, kan du føje tabeller til dine noter.
Tilføj en tabel
Klik på det sted, hvor tabellen skal tilføjes.
Klik på knappen Tabel , eller vælg Format > Tabel.
Der føjes en tom tabel med to rækker og to kolonner til din note.
Gør derefter et af følgende:
Skriv i en celle: Klik på cellen, og begynd at skrive. Du kan bruge indtastningsforslag, hvis de vises.
Flyt rundt i tabellen: Tryk på Tab, eller brug piletasterne til at flytte mellem tabelceller.
Indsæt tekst i tabellen: Klik på en celle, og vælg Rediger > Sæt ind.
Navngivne formater som Monospatieret eller Overskrift fjernes.
Vælg flere celler: Træk hen over teksten i en eller flere celler.
Der vises en ramme omkring de valgte celler.
Se Administrer rækker og kolonner, hvis du vil vælge en hel række eller kolonne.
Flyt tabellen: Vælg tabellen, og træk den til den nye placering.
Hvis du vil konvertere tabellen tilbage til tekst, skal du klikke et vilkårligt sted i tabellen, klikke på og derefter vælge “Konverter til tekst”.
Administrer rækker og kolonner
Klik på tabellen, og klik på håndtaget til venstre for en række for at vælge rækken, eller klik på håndtaget over en kolonne for at vælge kolonnen.
Gør derefter et af følgende:
Tilføj eller fjern rækker eller kolonner: Klik på pil ned , og vælg derefter en mulighed.
Flyt en række eller kolonne: Når du har valgt rækken eller kolonnen, skal du klikke og holde nede, indtil rækken eller kolonnen ser ud til at løfte sig fra tabellen. Træk den derefter til den nye placering.
Kopier en række eller kolonne: Vælg Rediger > Kopier, eller tryk på Kommando-Z.
Slet en række eller kolonne: Vælg Rediger > Slet, eller tryk på knappen Slet.
Anvend formatering på en række eller kolonne: Brug kommandoerne på menuen Format eller tastaturgenvejene. Du kan også bruge Touch Bar.
Du kan også tilføje en ny række nederst i tabellen ved at trykke på Tab eller Retur, når du befinder dig i den sidste celle i tabellen.
Tip: Hvis du ikke har brug for den sidste, tomme række, kan du trykke på Retur for at fjerne den.
Når du vil føje en tabel til en note, kan du også gøre følgende:
Kopier en tabel fra et andet program (f.eks. Safari eller Pages), og indsæt den i Noter. Noget formatering understøttes ikke i Noter.
Vælg et eller flere tekstafsnit i en note, og klik på knappen Tabel , eller vælg Format > Tabel. Den valgte tekst konverteres til en tabel.