Del noter, og samarbejd i Noter på Mac
I Noter kan du sende en kopi af en note til en ven. Du kan også dele et link for at invitere andre til at samarbejde i realtid om en note eller en mappe med noter i iCloud, så alle kan se de seneste ændringer.
Bemærk: Alle de funktioner i Noter, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud-noter. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere. Du skal bruge opgraderede iCloud-noter for at samarbejde i en delt note.
Del en kopi af en note
Gå til appen Noter
på din Mac.
Åbn den note, du vil dele.
Gør et af følgende:
Fra notelisten eller gallerioversigten: Ctrl-klik på den note, du vil dele, og vælg derefter Del note. Du kan også skubbe til venstre på en note med to fingre på pegefeltet (brug en finger på Magic Mouse) og derefter klikke på
.
Fra en note: Klik på
på værktøjslinjen.
Klik på lokalmenuen, og vælg Send en kopi.
Bemærk: Når du deler en kopi, sender du kun en statisk kopi af noten. Det betyder, at modtagerne ikke kan foretage ændringer af noten eller se en opdateret version af den, medmindre du sender noten til dem igen.
Samarbejd om en note eller mappe med noter ved hjælp af iCloud
Hvis du vil samarbejde med andre, kan du dele et link til en note eller en mappe med noter i iCloud. Du kan indstille, hvem der kan få adgang til det, du deler, samt give tilladelse til at redigere. Se Administrer delte noter og mapper.
Vigtigt: Noter, du føjer til en delt mappe, deles automatisk med alle andre, der deler mappen. Inden du føjer en note til en delt mappe, skal du sikre dig, at indholdet i noten er beregnet til alle, der deler mappen. Du kan ikke samarbejde om en låst note eller en mappe med låste noter.
Gå til appen Noter
på din Mac.
Gør et af følgende:
Samarbejd om en note: Åbn den note, du vil dele, og klik på
på værktøjslinjen. Klik på lokalmenuen, og vælg derefter Del et link.
Tip: Hvis du deler noten i Beskeder, får du opdateringer i samtalen, når en person foretager en ændring i den delte note.
Samarbejd om en mappe: Ctrl-klik på den mappe, du vil dele, og vælg derefter Del mappe.
Du kan også klikke på
ud for mappen i indholdsoversigten og vælge Del mappe.
Klik på “Personer, du vælger, kan redigere”, for at ændre adgang og tilladelser, og indstil derefter en eller flere af følgende muligheder:
Hvem har adgang: Vælg “Personer, du vælger” eller “Alle med linket”. Med “Personer, du vælger” kan du slå Anmodninger om adgang til.
Bemærk: Når du anmoder om adgang til en note, sendes der en e-mail til den adresse, der er forbundet med ejerens Apple-konto.
Tilladelser: Vælg “Kan redigere” eller “Kan se og overføre”.
Gør et af følgende for at åbne og redigere en delt note:
Hvis du delte noten: Vælg noten på din Mac eller på iCloud.com.
Hvis en anden delte noten med dig: Klik på det link, du har modtaget, og klik på Åbn.
Bemærk: Af sikkerhedshensyn kan du kun åbne en note, der er delt af en anden, hvis den e-mailadresse eller det telefonnummer, der blev brugt til at sende invitationen til dig, er knyttet til din Apple-konto. Hvis det ikke er tilfældet, bliver du bedt om at føje e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto. Se Bekræft din e-mailadresse eller dit telefonnummer for at åbne et delt emne. Noten bliver på din liste med noter, efter at du har åbnet den.
Du kan nævne en deltager og give vedkommende besked om vigtige opdateringer ved at skrive tegnet @ efterfulgt af personens navn. Du kan kun se noter med omtaler på enheder, der har iOS 14.5, iPadOS 14.5 eller macOS 11.3 eller nyere versioner. Hvis du eller en anden deltager føjer en omtale til en note i iCloud, skjules noten for både dig og modtageren på enheder med en tidligere version af iOS, iPadOS eller macOS. Den kan heller ikke ses på iCloud.com. Se Derfor er noter skjult på nogle enheder.
Se aktivitet i en delt note
Du kan se oplysninger om, hvem der har foretaget ændringer i en delt note. Alle deltagere, som har den delte note åben, kan se de ændringer, du og andre foretager, i realtid. Hvis noten ikke er åben hos dig, når en anden person foretager en ændring i den, vises en lille gul prik til venstre for noten på notelisten eller i gallerioversigten for at give dig besked om, at der er ulæste ændringer.
Deltagere, som har slået tofaktorgodkendelse til og har slået iCloud-nøglering til i Systemindstillinger, kan se andres ændringer med det samme, og farvekodede trekanter viser, hvor andre arbejder i noten. Se Indstil iCloud-nøglering til at autoudfylde oplysninger.
Gå til appen Noter
på din Mac.
Klik på den delte note, og skub til højre med to fingre over tekst i noten.
Du kan også klikke på
eller deltagernes kontaktbilleder på værktøjslinjen og vælge Vis markeringer.
Navnet på alle deltagere og det tidspunkt, hvor de sidst redigerede noten, vises til venstre med en farvekode, der passer til den tekst, de ændrede.
Tip: Du kan se en oversigt over opdateringerne, siden du sidst så noten, og en liste med hver deltagers aktivitet pr. dag. Klik på
eller deltagernes kontaktbilleder på værktøjslinjen, og vælg Vis al aktivitet.
Vis aktivitet i en mappe
Gå til appen Noter
på din Mac.
Gør et af følgende:
Ctrl-klik på den mappe, du vil dele, og vælg derefter Vis mappeaktivitet.
Klik på
ud for mappen i indholdsoversigten, og vælg Vis mappeaktivitet.