Juster lydkvaliteten i Apple Music i Windows
Med equalizeren i Apple Music kan du finjustere bestemte frekvenser i lydspektret. Du kan tilpasse lyden til forskellige genrer, værelser i dit hjem eller bestemte højttalere. Du kan vælge mellem mere end 20 forindstillinger af de mest almindeligt brugte equalizer-indstillinger eller justere indstillingerne manuelt og gemme dine specielle indstillinger som en forindstilling, du kan bruge igen.
Du kan også øge “dybden” af lydbilledet og forbedre lydkvaliteten ved at justere Lydforbedring.
Brug equalizeren i Apple Music
I Apple Music-appen på din Windows-computer skal du vælge knappen Handlinger i indholdsoversigt øverst i indholdsoversigten og derefter vælge Equalizer.
Vælg Til for at slå equalizeren til.
Gør et af følgende:
Vælg en forindstillet mulighed på lokalmenuen.
Træk frekvensmærkerne (også kendt som overgange) op eller ned for at hæve eller sænke lydstyrken for en frekvens (i decibel).
Equalizerindstillingerne anvendes på alle sange, indtil du ændrer indstillingerne, bortset fra sange, som der er anvendt forindstillede equalizerindstillinger på.
Vælg equalizer-forindstillinger til bestemte sange
I Apple Music-appen på din Windows-computer skal du vælge knappen Mere til en sang, vælge Egenskaber og derefter vælge Indstillinger.
Vælg en indstilling på equalizer-lokalmenuen.
Du vælger forindstillinger til andre sange med knappen Næste eller knappen Forrige nederst i vinduet.
Vælg OK.
Den valgte equalizer-forindstilling gælder for sangen, uanset hvornår du afspiller den.
Juster lydforbedringen
Lydforbedringen gør stereoeffekten “bredere” ved at justere bas- og diskantresponsen.
I Apple Music-appen på din Windows-computer skal du vælge knappen Handlinger i indholdsoversigt øverst i indholdsoversigten, vælge Indstillinger og derefter vælge Afspilning.
Sørg for, at “Lydforbedring” er slået til.
Hvis du vil øge eller mindske effekten af lydforbedringen, kan du trække mærket “Niveau for lydforbedring”.