Importer musik fra en computer til Apple Music i Windows
Hvis du har sang- eller musikvideofiler på din computer, kan du importere dem til Apple Music, så de vises i musikbiblioteket.
I Apple Music-appen på din Windows-computer skal du vælge knappen Handlinger i indholdsoversigt øverst i indholdsoversigten og derefter vælge Importer.
Find en fil eller en mappe, og vælg derefter Åbn.
Hvis du tilføjer en mappe, føjes alle de filer, som mappen indeholder, til biblioteket.
Tip: Du kan også trække en fil eller en mappe fra Stifinder til Apple Music-vinduet for at importere den.
Apple Music anbringer som standard en kopi af hver lydfil i Apple Music-mappen (Hjem\Musik\Apple Music); den originale fil bevares på den aktuelle placering. Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du føjer en henvisning til filen (i stedet for at oprette en kopi), skal du se Vælg, hvor dine musikfiler opbevares.
Når du importerer et emne ved at trække det til vinduet Apple Music eller vælge Importer, anbringes der en reference (eller henvisning) til emnet – men ikke selve emnet – i mappen Apple Music. Du kan muligvis ikke afspille sangen, hvis du flytter den.