
Send et integreret svar på en besked på Mac
Du kan sende et integreret svar på en bestemt besked i en samtale. Integrerede svar gør sammenhængen tydelig og kan hjælpe med at holde samtaler organiserede ved at oprette nye tråde.
Bemærk: Du skal bruge iMessage for at sende integrerede svar til individuelle beskeder. I gruppesamtaler kan der sendes integrerede beskeder, så længe der er mindst en anden iMessage-bruger i gruppen.

Gå til appen Beskeder
på Mac.
Vælg en samtale.
Ctrl-klik på beskeden eller bilaget, og vælg Svar.
Tip: Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du også skubbe til højre med to fingre på beskeden eller bilaget.
Skriv beskeden i feltet nederst i vinduet, og tryk derefter på Retur på tastaturet for at sende den.
Bemærk: Alle i en gruppesamtale kan se dit integrerede svar. Hvis du vil svare privat, skal du klikke på navnet på din gruppe øverst i samtalen, ctrl-klikke på symbolet for den person, du vil sende en privat besked til, og derefter vælge Besked.
Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du bruge funktionen til at foreslå et svar på en besked, du modtager. Se Brug Apple Intelligence i Beskeder.