Beskedsamtaler

Beskedsamtaler vises i venstre indholdsoversigt i vinduet Beskeder. Hver samtale har et symbol efterfulgt af et eller flere navne, der repræsenterer dem, som du chatter med. E-mailadresser eller telefonnumre kan være anført i stedet for navne, før du gemmer kontakter eller giver gruppen et navn.

Når du vælger en samtale til venstre, vises en udskrift til højre.

Vinduet Beskeder med samtaler i indholdsoversigten og udskriften, der indeholder beskederne i samtalen.

Du kan søge efter kontakter og indhold i samtaler ved at klikke på søgefeltet i øverst venstre hjørne og skrive det, du leder efter. Eller du kan vælge mellem de foreslåede kontakter, links, fotos m.m.