Anmod om eller se en persons lokalitet i Beskeder på Mac
Du kan dele din lokalitet med nogen vha. Beskeder og Find på en Mac, iPhone eller iPad. Når en person deler sin lokalitet med dig, kan du se den på et kort i Beskeder. Du kan også bede en person om at dele sin lokalitet med dig.
Bemærk: Du og den anden person skal være logget ind på iCloud med et Apple-id for at kunne dele lokaliteter.
Se en persons lokalitet
Vælg en samtale i appen Beskeder på din Mac.
Klik på knappen Info i øverste højre hjørne af samtalen.
Der vises et kort, når en person deler sin lokalitet. Klik på kortet for at forstørre det.
Klik på en knap under kortet for at åbne appen Kort og se trafikforhold, oplysninger om offentlig transport og andre oplysninger.
Anmod om en persons lokalitet
Vælg en samtale i appen Beskeder på din Mac.
Klik på knappen Info i øverste højre hjørne af samtalen, og klik derefter på Anmod om lokalitet.
Skriv eventuelt en besked, og tryk på Retur.
Der sendes en anmodning til personen, som beder personen om at dele sin lokalitet.