Del din lokalitet med Beskeder på Mac
Du kan dele din aktuelle lokalitet i en besked, så andre ved, hvor du er.
Du og dine modtagere skal være logget ind på iCloud for at kunne dele lokaliteter. Du skal også have slået Lokalitetstjenester til for Beskeder. Se Tillad, at apps registrerer din Mac-computers placering.
Del din lokalitet
Vælg en samtale i appen Beskeder på din Mac.
Klik på knappen Info i øverste højre hjørne, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Send din lokalitet en gang: Klik på Send min aktuelle lokalitet.
Der vises et kort med din aktuelle lokalitet i udskriften. Kortet opdateres ikke, hvis du skifter lokalitet.
Del din lokalitet i et sammenhængende tidsrum: Klik på Del min lokalitet, og vælg, hvor lang tid du vil dele den, i den aktuelle samtale. Du kan f.eks. dele din lokalitet resten af dagen, og personen kan så se din aktive lokalitet i det tidsrum.
Ophæv deling af din lokalitet
Vælg en samtale i appen Beskeder på din Mac.
Klik på knappen Info i øverste højre hjørne, og klik derefter på Stop deling af min lokalitet.