![](https://help.apple.com/assets/63B87598CE32D578D65A85BE/63B87599CE32D578D65A85C5/da_DK/ae8d596d44d76eddfb1ea9eb4772e949.png)
Foretag et FaceTime-videoopkald vha. Beskeder på Mac
Du kan starte et FaceTime-videoopkald i Beskeder til en eller flere personer, der har en Mac, iOS-enhed eller iPadOS-enhed, som opfylder disse krav.
Bemærk: Du skal logge ind på FaceTime med dit Apple-id og sørge for, at FaceTime er slået til.
![Flyt markøren over FaceTime-vinduet for at se knapperne Indholdsoversigt, Lydløs, Sæt video på lydløs, Del skærm, Slut opkald og Live Photo. Klik på den midterste knap i øverste venstre hjørne for at skjule opkaldsvinduet. Billede i billede-vinduet vises i øverste højre hjørne.](https://help.apple.com/assets/63B87598CE32D578D65A85BE/63B87599CE32D578D65A85C5/da_DK/0d60ceb16da8583e1c286ad276da287a.png)
I appen Beskeder
på din Mac kan du vælge dem, du vil starte videoopkaldet med, på følgende måder:
Vælg en samtale for personen eller gruppen.
Klik på knappen Video
i øverste højre hjørne af vinduet.
Vælg FaceTime-video for at starte opkaldet med det samme.
Når du bliver inkluderet i et FaceTime-gruppeopkald, kan du deltage i opkaldet via samtalen i Beskeder. Du skal bare klikke på Deltag i FaceTime-beskedboblen. (Se Krav til FaceTime-gruppe).
Når en person, som ikke har et kamera, besvarer et videoopkald, repræsenteres vedkommende af et monogram og en lydstyrkemåler i stedet for video.
I macOS 12 eller en nyere version kan du bruge SharePlay, mens du er i gang med et FaceTime-opkald. I macOS Ventura eller en nyere version kan du deltage i SharePlay fra en samtale i Beskeder. Se Brug SharePlay til at se og lytte sammen i FaceTime og Brug SharePlay til at dele skærm i FaceTime.