Rediger eller træk en besked tilbage på Mac
Du kan redigere eller trække beskeder, du har sendt for nylig, tilbage, så du har mulighed for at rette en stavefejl eller trække en besked tilbage, som du har sendt til den forkerte person. Din modtager kan se, at du har trukket en besked tilbage, og din redigeringshistorik.
Bemærk: For at redigere eller trække beskeder tilbage skal du bruge iMessage med macOS Ventura eller en nyere version, iOS 16 eller en nyere version eller iPadOS 16.1 eller en nyere version. Hvis dine modtagerne har enheder med tidligere versioner, vil de modtage opfølgende beskeder, der indledes med “Redigeret til”, efterfulgt af din nye besked i citationstegn. Sms- eller mms-beskeder kan ikke redigeres eller trækkes tilbage.
Fortryd afsendelse af en besked
Du kan trække en besked, du har sendt for nylig, tilbage inden for op til to minutter, fra du sendte den.
Vælg en samtale i appen Beskeder på din Mac.
Ctrl-klik på beskeden eller bilaget, og vælg Fortryd afsendelse.
Der vises en note, som bekræfter, at du har trukket beskeden tilbage, i begge udskrifter til samtalen: din og din modtagers.
Hvis den person, du skriver med, bruger en enhed med macOS Ventura eller en nyere version, iOS 16 eller en nyere version eller iPadOS 16.1 eller en nyere version, fjernes beskeden fra personens enhed, når beskeden trækkes tilbage. Hvis den person, du skriver til, bruger en enhed med macOS 12 eller en tidligere version, iOS 15.6 eller en tidligere version eller iPadOS 15.6 eller en tidligere version, eller personen bruger sms, forbliver den originale besked i samtalen. Når du trækker en besked tilbage, får du besked om, at modtageren måske stadigvæk kan se den originale besked i udskriften til samtalen.
Rediger en sendt besked
Du kan redigere en besked, du har sendt for nylig, op til fem gange inden for 15 minutter, fra du sendte den.
Vælg en samtale med den besked, du vil redigere, i appen Beskeder på din Mac.
Ctrl-klik på beskeden, og vælg Rediger (eller tryk på Kommando-E).
Lav dine ændringer, og tryk på Retur.
Beskeden markeres som Redigeret i udskriften.
Hvis den person, du skriver med, bruger en enhed med macOS Ventura eller en nyere version, iOS 16 eller en nyere version eller iPadOS 16.1 eller en nyere version, opdateres beskeden for at gengive dine ændringer på personens enhed, og I kan begge trykke på Redigeret for at se tidligere versioner af din besked.
Hvis du redigerer en besked til en person, der bruger en tidligere version af macOS, iOS eller iPadOS, eller som bruger sms, modtager personen en ny besked med din opdaterede tekst frem for en redigeret besked.