Brug SSL til at oprette forbindelse til den udgående postserver i Mail på Mac
Hvis udbyderen af din e-mailkonto understøtter SSL (Secure Sockets Layer, en sikkerhedsteknologi) til postserveren til udgående post (SMTP), kan du bede udbyderen om de oplysninger, du skal bruge til at oprette forbindelse til den udgående postserver vha. SSL.
Vælg Mail > Indstillinger i programmet Mail på din Mac, klik på Konti, og vælg en konto.
Klik på Serverindstillinger og derefter på Administrer udgående servere.
Klik på en server på listen, klik på Avanceret, og vælg Brug SSL.
Portnummeret ændres automatisk. Rediger om nødvendigt nummeret, så det svarer til de oplysninger, du har modtaget af udbyderen.
Klik på Arkiver, og luk derefter indstillingerne til Mail.
Klik på Arkiver i den besked, der vises.
Hvis du får fejlmeddelelsen “Kan ikke oprette forbindelse”, efter du har foretaget ændringen, skal du fravælge Brug SSL og kontakte udbyderen af din e-mailkonto.