
Læs e-mails i Mail på Mac
Du kan hurtigt se, hvem der har sendt en e-mail til dig, læse og besvare e-mails og samtaler, redigere, hvilke e-mails der vises, og hvordan, og gøre det lettere at se dem.

Spørg Siri. Hvis du har for travlt til at læse eller svare på en besked med det samme og ikke vil glemme at gøre det, kan Siri minde dig om det. Vælg besked, og sig f.eks.: “Mind mig om det, når der er gået en time”.Læs mere om Siri.
Læs og svar på e-mails
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Besvar, videresend eller gør noget andet med en besked: Flyt markøren over besked-headeren, og klik derefter på en af de knapper, der vises. Se Besvar, videresend eller omdiriger e-mails.
Accepter begivenheder eller kontakter: Klik på Tilføj til højre for en foreslået begivenhed eller kontakt.
Åbn en besked i sit eget vindue: Dobbeltklik på beskeden på beskedlisten. Beskeden kan blive åbnet på en fane, hvis du i Systemindstillinger i Dock har indstillet, at dokumenter altid skal åbnes på en fane.
Når du bruger fuld skærm i Mail, vises beskeder side om side med beskedlisten (eller du kan få beskeder til at glide op fra skærmens bund).
Flyt en besked til en anden postkasse: Vælg en besked, klik på knappen Flyt til
på værktøjslinjen i Mail, og vælg en postkasse. Se Flyt eller kopier e-mails.
Hvis du modtager et kort i en e-mail, kan du føje kortet til Wallet.
Rediger, hvilke e-mails der vises
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Filtrer beskeder: Klik på knappen Filter
øverst på beskedlisten for at vælge eller fravælge filtre.
Vis beskeder fra en postkasse: Klik på postkassen på favoritlinjen eller i indholdsoversigten i Mail.
Vis beskeder fra flere postkasser: Vælg flere postkasser i indholdsoversigten i Mail.
Vis beskeder fra en bestemt e-mailkonto: Klik på trekanten ud for en postkasse (f.eks. Indbakke) i indholdsoversigten, og vælg derefter en konto (f.eks. din iCloud-konto).
Hvis du indstiller muligheden Papirkurv til Ingen i vinduet Postkassehandlinger til en konto, bliver slettede beskeder, hvor de er, men de er skjult eller utydelige. Du viser eller skjuler dem ved at vælge Oversigt > Vis slettede beskeder eller Oversigt > Skjul slettede beskeder.
Rediger, hvordan e-mails vises
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Sorter beskeder: Klik på “Sorter efter” øverst på beskedlisten, og vælg derefter en egenskab, f.eks. Fra, og en sorteringsrækkefølge. I det klassiske layout skal du klikke på en kolonneoverskrift.
Vis flere oplysninger: Vælg Oversigt > Beskedegenskaber, og vælg derefter de oplysninger, du vil se, f.eks. størrelse eller postkasse.
Skift størrelse på beskedlisten: Træk den skillelinje, der adskiller beskedlisten og beskederne, til venstre eller højre.
Vis beskedlisten øverst med beskederne nedenunder: Vælg Mail > Indstillinger, klik på Oversigt, og vælg derefter “Brug klassisk layout”.
Vis beskeder med mørk baggrund (når du bruger funktionen Mørk på din Mac): Vælg Mail > Indstillinger, klik på Oversigt, og vælg derefter “Brug mørke baggrunde til beskeder”.
Du kan skifte til en lys baggrund, mens du læser eller skriver en besked. Vælg Oversigt > Besked > Vis med lys baggrund. Du kan se beskeden med en mørk baggrund igen ved at vælge Oversigt > Besked > Vis med mørk baggrund.
Gør e-mails lettere at se
Gør et af følgende i programmet Mail på din Mac:
Gør teksten større ved at trykke på Kommando-plus (+), indtil teksten er lettere at se. Gør den mindre ved at trykke på Kommando-bindestreg (-).
Tilpas værktøjslinjen i Mail ved at tilføje knapper, du hurtigt kan skifte tekststørrelse med.
Skift den skrift, du bruger til at se og skrive beskeder med.
Tip: Hvis du ikke vil se e-mails grupperet sammen, skal du slå samtaler fra. Vælg Oversigt > Sorter efter samtale – samtaler er slået fra, hvis der ikke er noget hak ud for kommandoen. Se Vis e-mailsamtaler.
Du kan ændre, hvor ofte Mail skal hente beskeder til dig, i vinduet Generelt i Mails indstillinger.