Kom i gang med vigtige apps på din MacBook Pro
Din MacBook Pro leveres med en lang række apps, der allerede er installeret, og mange flere, der kan hentes. Nedenfor er der forslag til nogle apps, så du nemt kan komme i gang.
Klik på en app i Dock for at åbne den. Hvis appen ikke er i Dock, skal du klikke på
Se alle apps på din Mac
Klik på Finder
Tip: Der er indbygget hjælp til alle de apps, der følger med din Mac. Du kan læse om, hvordan du bruger en app, ved at åbne appen og derefter klikke på Hjælp på menulinjen.
Safari
Nyd internettet med lynhurtig hastighed og indbyggede effektive funktioner til beskyttelse af anonymitet. Safari synkroniseres på tværs af alle dine Apple-enheder, der bruger den samme Apple-konto, så du får den samme oplevelse med Safari, uanset hvor du surfer på internettet. Klik på Safari i Dock for at begynde at surfe på nettet.
Beskeder
Send beskeder med end-til-end-kryptering, og udtryk dig selv ved hjælp af teksteffekter, Tapbacks med emojis og stickere m.m. Du kan også indstille din MacBook Pro til at modtage og sende beskeder fra din iPhone, så det er nemt at holde kontakten. Klik på Beskeder i Dock, og log derefter ind på din Apple-konto.
Apple Music
Organiser og nyd dine køb, sange og album fra iTunes Store. Du kan også abonnere for at få adgang til Apple Music-kataloget og lytte til millioner af sange, når du lyst. Åbn Apple Music , klik på Log ind i nederste venstre hjørne, og log ind på din Apple-konto for at begynde at opbygge dit musikbibliotek.
Xcode
Læs, hvordan du udvikler, tester og distribuerer apps til Apple-platforme vha. forslag til færdiggørelse af kode, generativ intelligens, avancerede værktøjer til profilering og fejlretning og simulatorer til Apple-enheder. Hent Xcode fra App Store for at komme i gang.
Genveje
Opret specielle automatiseringer, eller vælg blandt hundredvis af indbyggede handlinger i dine yndlingsapps, der kan hjælpe dig med at udføre dagligdags opgaver. Åbn Genveje , og gennemse galleriet med færdige genveje, eller opret din egen genvej fra bunden. Med Apple Intelligence* kan du oprette specielle genveje ved at bruge naturligt sprog til at beskrive dem.
App Store
App Store er et samlet sted, hvor du kan hente nye apps til din MacBook Pro. Du kan også få de seneste opdateringer, se og administrere abonnementer m.m. Klik på App Store i Dock, og søg efter den app, du vil have, eller klik på en fane i indholdsoversigten – f.eks. Kreativitet, Arbejde eller Spil – og gennemse resultaterne.
Apple Creator Studio
Apple Creator Studio er en samling af apps, der er udviklet til kreative brugere, og indeholder apps som Final Cut Pro, Logic Pro, Motion m.m. Den indeholder også intelligente funktioner og premium-indhold, så du kan blive mere produktiv i Pages, Numbers og Keynote, som kan sammenlignes med Microsoft Office. Disse apps er ikke forudinstalleret på din Mac, men du kan hente dem i App Store.
Final Cut Pro Opret og rediger videoer af høj kvalitet, brug avancerede organiseringsværktøjer, og tilføj titler, overgange og effekter. | Motion Gør statiske billeder spektakulære. Skab nemt smuk grafik, fra filmiske titler og flydende overgange til dynamiske effekter. | Compressor Brug tilpassede eksportindstillinger og omfattende leveringsfunktioner med understøttelse af HDR, HEVC, MXF og 360°-video. |
Logic Pro Skab musik og opnå den perfekte lyd med intelligente værktøjer til beatmaking, sangskrivning og remix. | MainStage Gør din Mac til en live-rig, og giv din keyboard-, guitar- eller vokaloptræden et løft med en enorm samling af plug-ins og lyde. | Pixelmator Pro Design vektorgrafik, rediger billeder vha. intelligente værktøjer, og brug professionelt udformede skabeloner. |
Pages Opret et hvilket som helst dokument – fra enkle tekstbehandlingsdokumenter, som primært indeholder tekst, til sidelayoutdokumenter med grafik, flotte skrifttyper m.m. | Numbers Opret regneark med mere end 250 funktioner og muligheder, så du kan visualisere og analysere data. Skabeloner hjælper dig med at oprette budgetter, fakturaer, holdlister m.m. | Keynote Design smukke og engagerende præsentationer. Vælg et af de mere end 30 færdige temaer, og gør det til dit eget ved at tilføje tekst og 3D-objekter og ved at skifte farveskala. |
Vil du læse mere?
Din MacBook Pro leveres med mange flere indbyggede apps end dem, der er vist ovenfor.
Læs, hvordan du bruger FaceTime, Telefon og Mail til at holde kontakten med venner, familie og kolleger – tæt på og langt væk.
Vil du holde styr på tingene og være mere produktiv? Se, hvordan Kalender, Noter og Påmindelser kan hjælpe.
Find apps, der er perfekte til din MacBook Pro. Du kan gå til Vigtigt om Mac i App Store, eller måske finde noget nyt.
Få glæde af timevis af underholdning med Podcasts, Apple TV og Spil.
Du kan se en komplet liste over apps på din Mac i Apps, der følger med din Mac.