Når du er færdig med at indstille MacBook Air
Når du er færdig med at indstille MacBook Air, kan du begynde at gøre den mere personlig. Du kan f.eks. tilpasse din Mac ved at indstille e-mail- og kalenderkonti, justere visningen af tekst ved at gøre tekst og andre emner på skærmen større eller ændre skrivebordsbilledet på din Mac. Under iCloud og Kontinuitet kan du læse om, hvordan du nemt kan bruge din MacBook Air sammen med andre Apple-enheder. Hvis du er interesseret i apps, kan du læse mere om apps på din MacBook Air eller om, hvordan du installerer nye apps på din Mac, herunder iPhone- og iPad-apps, som du tidligere har købt, med App Store. (Bemærk, at mange, men ikke alle, iPhone- og iPad-apps er tilgængelige på Mac).
Hvis du er ny Mac-bruger, kan du få nyttige tips i Er du ny Mac-bruger?. Du kan måske få gavn af Hvad hedder det på min Mac? i Brugerhåndbog til macOS og Apple-supportartiklen Mac-råd til tidligere Windows-brugere. Uanset om du er ny Mac-bruger eller ønsker et genopfriskningskursus i macOS, kan du læse mere om at komme i gang med Mac og udforske skrivebordet og menulinjen, Finder, Dock, Kontrolcenter m.m.
Tip: Se nærmere på Tips til din Mac. Åbn Finder, klik på Hjælp i menulinjen, og vælg “Tips til din Mac”.
Endelig kan du lære din nye MacBook Air at kende. Du kan få flere oplysninger om portene, det indbyggede kamera og andre hardwarefunktioner i Tag en rundtur: MacBook Air med M2-chip eller Tag en rundtur: MacBook Air med M1-chip. Udforsk funktionerne på Magic Keyboard, og læs om – og juster – bevægelser med pegefeltet. Du kan også tilslutte en anden skærm som beskrevet i Brug en ekstern skærm eller tilslutte trådløst tilbehør, f.eks. tastatur og mus, som beskrevet i Brug Bluetooth-tilbehør.