GarageBand
GarageBand er en app, du kan bruge til at skabe, optage og dele din musik. Det har alt det, du skal bruge for at lære at spille på et instrument, skrive noder og optage en sang, med andre ord dit eget hjemmestudie.
Opret et nyt projekt. Du kan starte med en sangskabelon, vælge et tempo, en toneart og andre indstillinger og derefter klikke på Optag og begynde at spille. Opbyg din sang, f.eks. med forskellige spor og sløjfer. Klik på Hurtig hjælp , og hold markøren over emner for at se, hvad de er, og hvordan de fungerer.
Tilsæt noget rytme. Du kan hurtigt føje trommer og andre instrumenter til dit projekt vha. sløjfer. Klik på sløjfebrowseren , find en sløjfe ud fra Instrument, Genre eller Descriptor, og træk den derefter ind på et tomt sted i området Spor. Du kan tilpasse sløjfer, så de passer til din sang, vha. et enkelt sæt betjeningsmuligheder.
Optag din stemme. Tilslut en mikrofon, vælg Spor > Nyt spor, og vælg derefter mikrofonen under Lyd. Vælg indstillinger til indgang, udgang og overvågning, og klik derefter på Opret. Klik på knappen Optag for at starte optagelsen, eller klik på knappen Afspil for at stoppe den. Tilbehør sælges separat på apple.com/dk, i din lokale Apple Store eller hos andre forhandlere.
Læs mere. Se Brugerhåndbog til GarageBand og Support til GarageBand.