Tilslut tilbehør til din Mac mini
Du kan forbinde din Mac mini til andre enheder som f.eks. et tastatur, en mus eller et pegefelt eller bærbare enheder som f.eks. AirPods og meget andet. Der er to måder at forbinde tilbehør på: Trådløst med Bluetooth-teknologi eller ved at forbinde et kabel fra tilbehøret til en af USB-C-portene på din Mac mini.
Før du starter. Før du slutter et tilbehør til din Mac mini, skal du gøre følgende:
Se den dokumentation, der fulgte med tilbehøret.
Hvis du opretter forbindelse med et kabel, skal du sikre, at du har det rigtige kabel. Du skal muligvis også bruge et mellemstik for at forbinde kablet til din Mac mini. Du kan få flere oplysninger om portene og deres egenskaber i Tag en rundtur på Mac mini.
Sørg for, at din Mac mini er opdateret til den nyeste version af macOS.
Tilslut et trådløst tilbehør
Slå Bluetooth til. Klik på på menulinjen. Hvis symbolet for Bluetooth er gråt med en streg igennem det, er det slået fra. Klik på symbolet for at slå Bluetooth til.
Dan par med et Bluetooth-tilbehør. Første gang du bruger et Bluetooth-tilbehør med din Mac mini, skal du parre dem. Se den dokumentation, der fulgte med tilbehøret, for at sikre, at det er klar til at danne par — f.eks. skal du muligvis trykke på en knap på tilbehøret for at slå Bluetooth til. Både din Mac og tilbehøret skal være tændt og i nærheden af hinanden.
Når dit tilbehør er klar til at danne par, skal du åbne Systemindstillinger på din Mac, og klikke på Bluetooth i Indholdsoversigten. Vælg tilbehøret på listen over enheder i nærheden, og klik derefter på Opret forbindelse.
Tilslut et Bluetooth-tilbehør. Tilbehøret opretter automatisk forbindelse til din Mac mini, når du har parret det. Hvis du vil se, hvilke Bluetooth-enheder der er sluttet til din Mac mini, skal du klikke på på menulinjen og derefter flytte markøren hen over Bluetooth og klikke på . Tilbehør, som vises på listen med et blåt (eller en anden farve) symbol, er tilsluttet.
Hvis dit tilbehør ikke opretter forbindelse automatisk, skal du åbne Systemindstillinger på din Mac og klikke på Bluetooth. Sørg for, at tilbehøret vises på listen Mine enheder. Hvis det ikke vises, skal du følge trinnene for at parre tilbehøret.
Afbryd forbindelsen til en Bluetooth-enhed, eller glem den. Afbryd forbindelsen til en Bluetooth-enhed ved at åbne Systemindstillinger på din Mac og klikke på Bluetooth. Flyt markøren hen over tilbehøret på listen Mine enheder, og klik derefter på Afbryd forbindelse, når meddelelsen vises. Glem et Bluetooth-tilbehør, så din Mac mini ikke automatisk opretter forbindelse til det, ved at klikke på ved siden af tilbehøret og derefter klikke på Glem denne enhed.
Tilslut Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad. Slut Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad til din Mac mini med det kabel, der fulgte med tilbehøret. Skub derefter kontakten på tilbehøret til tændt, så det grønne er synligt. Tilbehøret danner derefter par med din Mac.
Når tilbehøret er parret med din Mac mini, kan du tage kablet ud og bruge tilbehøret trådløst. Magic Mouse, Magic Trackpad eller Magic Keyboard opretter automatisk forbindelse til din Mac, når Bluetooth er slået til.
Du kan finde oplysninger om indtastningsenheder under Magic Mouse og Magic Trackpad.
Bemærk: Magic Keyboard, Magic Trackpad og Magic Mouse fungerer som et tastatur med kabler eller en pegeenhed, når de tilsluttes vha. det medfølgende kabel. Bluetooth bruges ikke, og al kommunikation sker via kablet.
Forbind AirPods til din Mac mini. Find ud af, hvordan AirPods parres og forbindes, i Par AirPods med en Apple-enhed.
Tilslut tilbehør vha. et kabel
Noget tilbehør kan forbindes til din Mac mini med et kabel. Afhængigt af tilbehøret og kablets egenskaber kan du muligvis også oplade tilbehøret eller overføre data, når det er forbundet.
Se dokumentationen, som fulgte med tilbehøret, før det tilsluttes. Noget tilbehør har en yderligere strømkilde, som også skal tilsluttes.
Når du vil tilslutte et tilbehør, skal du bruge et kabel, som passer til porten på tilbehøret og også til USB-C-porten på din Mac mini. Hvis kablet ikke har det korrekte stik til din Mac, kan du bruge et mellemstik til at tilslutte kablet. Du kan få flere oplysninger om mellemstik, hvordan de ser ud, og hvilke porte der skal bruges, i Mellemstik til Thunderbolt- eller USB-C-portene på din Mac.
Tip: Noget tilbehør skal godkendes, første gang det tilsluttes. Se Tillad tilbehør at oprette forbindelse til Mac for at få flere oplysninger.
Du skal også tilslutte en skærm, første gang du indstiller Mac mini (der er flere oplysninger i Tilslut en skærm til Mac mini).
Læs mere. Se Bluetooth-indstillinger på Mac og Om USB på Mac. Du kan få flere oplysninger om tilslutning af Magic Mouse, Magic Trackpad eller Magic Keyboard i Indstil Magic Keyboard, Magic Mouse eller Magic Trackpad til brug med din Mac. Hvis du ser en note om, at USB-enheder er slået fra, kan du se Hvis du får vist en meddelelse om, at USB-enheder er slået fra, på din Mac.