Trinoptag mønstre i trinsequenceren i Logic Remote
Med trinoptagelse kan du optage både MIDI-nodebegivenheder og automatiske parameterbegivenheder til et mønsterområde eller en mønstercelle i sekvens ligesom optagelse med trininput af MIDI-begivenheder. Du kan trinoptage til et mønster med enten igangværende eller standset afspilning.
Når trinoptagelse er aktiv, slår indgående MIDI-begivenheder trin til i sekvens (et trin ad gangen), startende fra det valgte trins position. Hvis en række tildelt til den indgående MIDI-begivenhed findes, slås trinnet på denne række til. Hvis der ikke findes nogen tilsvarende række, oprettes der en række tildelt til denne begivenhed ligesom ved lærefunktion og liveoptagelse af mønstre.
Ved indgående nodebegivenheder vælges det næste trin i rækken, når beskeden Node fra for den sidst holdte nodebegivenhed modtages. Hvis du f.eks. bruger en almindelig MIDI-keyboardstyreenhed, slås trinnet til, når du trykker på en tast på styreenheden, og det næste trin vælges, når du slipper tasten. Hvis du trykker på yderligere taster på styreenheden, før du slipper dem, du holder, vælges det næste trin først, når du slipper den sidst holdte tast. Det gør det lettere at indtaste akkordnoder.
I modsætning til nodebegivenheder flyttes MIDI CC- og automationsbegivenheder ikke automatisk til det næste trin. Når Logic Pro registrerer en ny indgående begivenhed, vælges den matchende række, eller også oprettes der en ny, og derefter slås et trin til på det aktuelle sted med den aktuelle parameterværdi. Værdien af dette trin fortsætter med at ændre sig, så længe parameter- eller CC-værdien manipuleres, indtil brugeren vælger et nyt trin, enten direkte eller ved at bruge markøren til at gå til den næste (eller en anden) trinplacering.
Opret et mønster med trinoptagelse
Tryk på knappen MIDI ind , der er placeret under trinnettet.
Spil noderne, og manipuler eventuelle ændringer i parameterautomation.
Bagefter skal du trykke på knappen MIDI ind igen for at slå trinoptagelse fra.