Spil på bas i Logic Remote på iPad
Med Touch-instrumentet Bas kan du spille individuelle toner eller toner i en akkord. Baslyden er baseret på softwareinstrumentet for den valgte kanallinje. Du kan vælge mellem akustiske og elektriske baslyde.
Du kan også skifte til oversigten Akkordbånd, hvor du spiller tonerne i en akkord.
Vælg en baslyd
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart Controls og gribebræt.
Gribebrættet til bas vises nederst på skærmen.
Klik på knappen Bibliotek i betjeningspanelet.
Biblioteket vises øverst på skærmen.
Tryk på en elementkategori, og tryk derefter på et element.
Spil på bassen for at høre lyden af det valgte element.
Tryk på knappen Bibliotek , eller træk skillelinjen op for at lukke biblioteket.
Spil toner i en akkord
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Akkordbånd.
Akkordbåndene til bas vises på fuld skærm.
Tryk på strengene på gribebrættet på et af akkordbåndene. Hver streng spiller sin tone i akkorden.
Spil individuelle toner
Tryk på knappen Oversigt i betjeningspanelet, og tryk derefter på Smart Controls og gribebræt.
Gribebrættet til bas vises nederst på skærmen.
Tryk på strengene på gribebrættet i båndet til den tone, du vil spille. Du kan trække strenge lodret for at trække tonehøjden.
Du afspiller toner i en bestemt skala ved at trykke på knappen Skala og derefter trykke på den skala, du vil spille.
Gribebrættet ændres, så det viser noder i stedet for bånd. Tryk på takterne for at spille tonerne i skalaen.