Nyheder i Keynote 14.0 på Mac
Valg af ikke-sammenhængende tekst. (14.0) Vælg flere ikke-sammenhængende ord eller dele af tekst ved hjælp af Kommandotasten. Du kan bruge valg af ikke-sammenhængende tekst til nemt at udføre den samme handling – f.eks. ændre tekst- eller afsnitsformatering – i specifikke valgte tekstudsnit i den samme del af teksten. Se Vælg tekst.
Versionshistorik
Keynote på Mac opdateres jævnligt. Opdateringer er kumulative, så når du bruger den nyeste version af Keynote, indeholder den alle de nyeste funktioner. Du kan se alle nye funktioner, der er inkluderet i hver udgivelse herunder.
Keynote 14.0
Føj et nyt udseende til dine lysbilleder med temaerne Dynamisk farve, Minimalistisk – lys og Minimalistisk – mørk.
Elegante notifikationer i appen giver dig besked, første gang en person deltager i en samarbejdspræsentation.
Bevar arkivformatet og kvaliteten fuldt ud, når du tilføjer HEIC-fotos taget med iPhone eller iPad.
Hold Kommandotasten nede for at vælge ikke-sammenhængende ord, sætninger eller afsnit.
Forbedret kompatibilitet til overgange mellem lysbilleder ved import og eksport af Microsoft PowerPoint-arkiver.
Yderligere forbedringer af stabiliteten og ydeevnen.
Keynote 13.2
Giv dine præsentationer en ny dimension med 3D-objekter i USDZ-format.
Afspil integrerede animationer i USDZ-arkiver, eller brug Magisk flytning til at animere 3D-objekter på tværs af lysbilleder.
Føj bevægelse til din præsentation med dynamiske temaer og lysbilledlayout med livevideo.
Fjern eksterne rammer i diagrammer, der importeres fra Microsoft Office-arkiver.
Keynote 13.1
Tilføj skalerbar vektorgrafik (SVG) i dine præsentationer, og bevar den visuelle kvalitet i alle størrelser.
Adskil importerede SVG-billeder, og gem dem i dit figurbibliotek til fremtidig brug.
Skift nemt til vinduet med dit lysbilledshow, når du deler Keynote under et FaceTime-opkald.
Vis resumemærker med subtotaler i stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer.
Keynote 13.0
Eksporter og send en kopi af din præsentation i et andet format direkte fra menuen Del.
Indeholder forbedringer og fejlrettelser til brevfletning og samarbejdsaktiviteter.
Keynote 12.2
Hold dig opdateret om alles seneste aktiviteter i samarbejdspræsentationer, og få notifikationer, når andre deltager, kommenterer eller foretager ændringer.
Del nemt og se opdateringer til din præsentation i Beskeder. Administrer din delte præsentation, eller send en kopi fra Arkivmenuen.
Send en besked, eller start et FaceTime-opkald direkte fra en samarbejdspræsentation.
Vælg din egen livevideo som baggrund for at opnå en dramatisk effekt eller hurtigt isolere motivet i et billede.*
Keynote 12.1
Tilføj diskrete bevægelser og visuelle effekter i præsentationer med dynamiske baggrunde, som bevæger sig kontinuerligt, når du skifter fra lysbillede til lysbillede.
Vælg mellem nye animerede temaer med dynamiske baggrunde.
Spring over alle lysbilleder i en skjult gruppe, eller ophæv overspringning af dem.
Keynote 12.0
Brug Genveje på macOS 12 til at oprette og åbne præsentationer, øve dig på et lysbilledshow eller starte en præsentation.
Keynote 11.2
Brug kameraet i din Mac eller et ekstern kamera til at vise dig selv direkte på dine lysbilleder, eller vis skærmen på en tilsluttet iPhone eller iPad.
Tillad, at deltagere skiftes til at styre en delt præsentation fra deres egne enheder.
Med radardiagrammer kan sammenligne flere variabler visuelt på en gang, så du nemt kan se ligheder og forskelle i dine data.
Nye betjeningsmuligheder til lysbilledshow giver nem adgang til lysbillednavigatoren, tastaturgenveje, livevideokilder og betjeningsmuligheder til flere forevisere under en præsentation.
Fleksibelt samarbejde giver deltagere mulighed for at føje andre til en delt præsentation.*
Med øjeblikkelig oversættelse kan du oversætte valgt tekst til op til 11 sprog og føje oversættelsen til din præsentation med et klik.*
Opret nye præsentationer fra appsymbolet i Dock.
Keynote 11.1
Forbedret stabilitet og ydeevne.
Keynote 11.0
Vis dine præsentationsnoter, det aktuelle lysbillede og det næste lysbillede i separate vinduer under en præsentation.
Miniaturebilleder i vinduet Bygrækkefølge gør det nemmere at redigere komplekse sekvenser.
Opdateret mediebrowser med forbedrede søgemuligheder og nye indholdskategorier, f.eks. Seneste, Portrætter og Live Photos.
Tilføj links til telefonnumre i tabelceller, tekstobjekter og figurer.
Brug AppleScript til at ændre adgangskoden til en præsentation eller åbne præsentationer, der er beskyttet med adgangskode.