Tilføj din præsentation i en blog med Keynote på Mac
Du kan lægge en præsentation på Medium eller WordPress, så læserne kan klikke gennem præsentationen (uden dens animationer og interaktive elementer) ved at bruge en afspiller i bloggen. Du ændringer, du foretager af præsentationen i Keynote, vises automatisk i den integrerede version.
Læserne kan se den fulde udgave af præsentationen ved at åbne den i Keynote, hvor de også kan redigere den (i stedet for kun at se den), hvis du har tilladt redigering via delingstilladelserne. De ændringer, der foretages af læserne, vises også i den integrerede præsentation.
Hvis du vil indsætte en interaktiv præsentation i et blogindlæg, skal du dele præsentationen og derefter tilføje et link til den i dit indlæg.
Tilføj en præsentation i en blog
Hvis du vil tilføje en præsentation, skal du være logget ind med din Apple-konto på din computer, og Keynote skal være indstillet til at bruge iCloud Drive.
Klik på på værktøjslinjen, mens præsentationen er åben i Keynote.
(Hvis præsentationen allerede er delt, vises der på knappen Samarbejde et hak eller antallet af personer, der deltager ).
Vælg indstillinger i den dialog, der vises:
Hvem har adgang: Klik på den første lokalmenu, og vælg “Alle med linket”.
Tilladelse: Klik på den anden lokalmenu, og vælg “Skrivebeskyttet”, hvis du ikke vil have, at de personer, du har delt præsentationen med, kan ændre den. Ellers skal du vælge “Kan foretage ændringer”.
Bemærk: Tilføj ikke en adgangskode. (Hvis du gør det, fungerer det link, du indsætter, ikke).
Gør et af følgende:
Hvis præsentationen ikke allerede er delt: Klik på Kopier link, og klik derefter på knappen Del .
Når beskeden Starter samarbejde lukkes, er linket til præsentationen kopieret til udklipsholderen.
Hvis præsentationen allerede er delt: Klik på Send link, på Kopier link og derefter på Fortsæt.
Linket til præsentationen kopieres til udklipsholderen.
Klik i det åbne blogindlæg for at anbringe indsætningsmærket på en ny linje, hvor linket skal vises, tryk på Kommando-V for at sætte linket ind i indlægget, og tryk derefter på Retur.
Når du publicerer, vises afspilleren i indlægget. Læserne kan gennemse præsentationen i bloggen ved at trykke eller klikke, eller de kan bruge knappen Åbn i Keynote til at åbne en fuldt interaktiv version af præsentationen.