Opret og administrer Keynote-temaer på iPhone
Hvis du opretter en præsentation, du vil bruge igen som model for andre præsentationer, kan du gemme den som et tema. Oprettelse af dit eget tema kan være så enkelt som at føje et firmalogo til et eksisterende tema, men du kan også designe et helt nyt tema.
Du kan føje dine specielle temaer til temavælgeren, gemme dem som et arkiv, du kan dele med andre, og bruge dem i Keynote på din Mac, iPhone eller iPad. Specielle temaer, som du opretter på din iPhone, grupperes i kategorien Mine temaer i temavælgeren og deles på tværs af alle dine enheder.
Gem en præsentation som et tema
Hvis du er logget ind med samme Apple-id på alle dine enheder og har iCloud Drive slået til, når du gemmer et specielt tema, bliver det tilgængeligt på alle dine enheder (men ikke i Keynote til iCloud).
Tryk på , tryk på Eksporter, og tryk derefter på Keynote-tema.
Tryk på en mulighed:
Føj til temavælger: Temaet vises i kategorien Mine temaer i temavælgeren.
Send tema: Vælg, hvor du vil sende temaet hen, eller arkiver det i Arkiver.
Hvis du føjer dit specielle tema til temavælgeren, kan du stadig dele det senere. Du skal bare holde en finger på temaminiaturen i temavælgeren, løfte fingeren og derefter trykke på Del. Hvis betjeningsmuligheden Del ikke er tilgængelig, skal du muligvis hente temaet ned på din enhed.
Installer et tema fra en anden kilde på din enhed
Du kan installere et specielt tema, som du har modtaget som bilag, ved at føje det til temavælgeren i Keynote.
Bemærk: Temaet er allerede installeret på alle dine enheder og tilgængelig i kategorien Mine temaer i temavælgeren, hvis du valgte Føj til temavælger, da du oprettede temaet (og brugte iCloud Drive med samme Apple-id).
På enheden skal du gøre følgende for at installere et tema fra disse kilder:
AirDrop: Sørg for, at AirDrop er slået til. Når AirDrop-beskeden vises, skal du trykke på Accepter og derefter trykke på Tilføj.
En e-mail: I Mail skal du trykke på bilaget og derefter trykke på skærmen. Tryk på øverst på skærmen, tryk på Åbn i Keynote, og tryk derefter på Tilføj.
iCloud: Åbn Keynote. Hvis en præsentation allerede er åben, skal du derefter trykke på Præsentationer eller på øverst på skærmen for at se alle dine præsentationer. Tryk på Gennemse nederst på skærmen for at se listen Lokaliteter, og tryk derefter på den lokalitet, hvor du vil installere den (iCloud Drive eller På min iPhone). Tryk på temaet, og tryk derefter på Tilføj.
Rediger et specielt tema
Åbn Keynote, tryk på i præsentationsadministrationen, og tryk på det specielle tema, du vil redigere.
Hvis en præsentation er åben, skal du derefter trykke på Præsentationer eller på i øverste venstre hjørne for at gå til præsentationsadministrationen.
Specielle temaer vises i kategorien Mine temaer i temavælgeren. Hvis du vil bruge et specielt tema, som ikke vises der, skal du først installere det specielle tema (se instruktionerne ovenfor).
Foretag dine ændringer, tryk på , tryk på Eksporter, og tryk derefter på Keynote-tema.
Tryk på en indstilling.
Føj til temavælger: Temaet vises i kategorien Mine temaer i temavælgeren.
Send tema: Vælg, hvor du vil sende temaet hen, eller arkiver det i Arkiver.
Det redigerede tema gemmes som en ny version. Du kan omdøbe den nye version og slette den første version, hvis du ikke vil beholde den.
Omdøb et specielt tema
Hvis du er logget ind med samme Apple-id på alle dine enheder og har slået iCloud Drive til, når du omdøber et specielt tema, bliver det omdøbt på alle dine enheder.
Åbn Keynote. Hvis en præsentation allerede er åben, skal du derefter trykke på Præsentationer eller på i øverste venstre hjørne for at se alle dine præsentationer.
Tryk på for at åbne temavælgeren.
Tryk på kategorien Mine temaer øverst på skærmen (den sidste kategori til højre).
Hold en finger på temaminiaturen, løft fingeren, og tryk derefter på Omdøb.
Skriv et nyt navn.
Du sletter det aktuelle navn hurtigt ved at trykke på “x” i tekstfeltet.
Tryk på Tilbage for at vende tilbage til temavælgeren.
Slet et specielt tema
Hvis du er logget ind med samme Apple-id på alle dine enheder og har slået iCloud Drive til, når du sletter et specielt tema, bliver det slettet fra alle dine enheder.
Åbn Keynote. Hvis en præsentation allerede er åben, skal du derefter trykke på Præsentationer eller på i øverste venstre hjørne for at se alle dine præsentationer.
Tryk på for at åbne temavælgeren.
Tryk på kategorien Mine temaer øverst på skærmen (den sidste kategori til højre).
Hold en finger på temaminiaturen, løft fingeren, og tryk derefter på Slet.
Tryk på Slet for at bekræfte, eller tryk på Annuller.