![](https://help.apple.com/assets/609C60908251E2719F57DD7C/609C60978251E2719F57DDA8/da_DK/bad750d5722c7dbe1d922373979d8a32.png)
Introduktion til Keynote på iPhone
Du kan bruge Keynote til at skabe smukke og fængende præsentationer med sjove animationer, interessante overgange og professionel finish.
Når du vil oprette en Keynote-præsentation, starter du altid med et tema, som du derefter redigerer, som du vil. Lysbilleder i et tema indeholder eksempelbilleder og tekst, der er formateret som overskrifter og brødtekst.
![Temavælgeren, der viser en række kategorier langs toppen, som du kan trykke på for at filtrere mulighederne. Knappen Mere ses øverst til højre, hvor du kan vælge formatet Standard eller Bred og indstille formatet til et bestemt sprog eller område. Derunder ses miniaturer af færdige temaer opstillet i rækker efter kategori. Knappen Se alle vises ovenover og til højre for hver kategorirække.](https://help.apple.com/assets/609C60908251E2719F57DD7C/609C60978251E2719F57DDA8/da_DK/70da9ff3627d80709db1f5505c91862b.png)
Du opbygger præsentationen ved at erstatte eksempelindholdet med dit eget indhold og slette eksempler, du ikke har brug for. Du kan også føje andre objekter som figurer, fotografier og diagrammer til lysbillederne.
Når du vælger et objekt (et billede, en figur, et diagram, en tabel eller en celle) og derefter trykker på , vises betjeningsmulighederne til formatering for den valgte type objekt.
Du kan hurtigt ændre udseende på den valgte tekst eller det valgte objekt ved at anvende et nyt format. Tryk på et af de alternative formater for at ændre objektets udseende, eller brug valg til formater til at tilpasse objektets udseende, som du vil.
![Fanen Format til menuen Format med objektformater øverst og derunder en betjeningsmulighed til ændring af rammen.](https://help.apple.com/assets/609C60908251E2719F57DD7C/609C60978251E2719F57DDA8/da_DK/a8db2966cb900c298e7f6f2f3be6c279.png)
Denne brugerhåndbog hjælper dig med at komme i gang med at bruge Keynote 11.2 på din iPhone. (Du kan se den version af Keynote, du har, ved at gå til Indstillinger > Keynote).
Du kan udforske Brugerhåndbog til Keynote ved at trykke på et af linkene under “Se også” nedenfor, trykke på Indholdsfortegnelse øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet. Du kan også hente brugerhåndbogen fra Apple Books (hvis tilgængelig).