Kombiner figurer for at oprette en ny figur i Keynote til iCloud
Du kan oprette en ny figur ved at kombinere én figur med en anden figur. Hvis du f.eks. vil oprette en figur, der ligner et hjerte, kan du bruge tre figurer – en rombe og to cirkler – og samle dem i en enkelt figur. Du kan også trække figurer ud af andre figurer eller fjerne det overlappende område mellem to figurer.
Hold Skift nede, mens du klikker på to eller flere figurer, der berører eller overlapper hinanden.
Klik på fanen Organiser øverst i indholdsoversigten for formatering til højre.
Klik på en arrangeringsknap (nederst i indholdsoversigten):
Forbind: Samler de valgte figurer i en enkelt figur.
Skæringspunkt: Opretter en figur ud fra det overlappende område.
Subtraher: Fjerner den figur, der er lagdelt oven på en anden figur. Flyt eventuelt den figur, der skal fjernes, til toppen af stakken. Du kan læse mere om, hvordan du lagdeler objekter, under Lagdel, grupper og lås objekter.
Udelad: Opretter en figur, der udelader det overlappende område mellem figurerne.