Opbevar fortrolige oplysninger sikkert vha. Hovednøglering på Mac
Du kan bruge sikre noter i Hovednøglering til at opbevare fortrolige oplysninger sikkert. Oplysningerne behøver ikke have noget med computeren at gøre, f.eks. kombinationer til låse, PIN-koder til bankkonti, kreditkortnumre, fortrolige notater, krypterede nøgler og alle andre private oplysninger.
Opret en sikker note
I appen Hovednøglering på din Mac skal du vælge en nøglering på listen Nøgleringe.
Hvis du ikke ved, hvilken nøglering du skal vælge, anbefales det at bruge iCloud-nøglering til opbevaring af dine sikre noter. De noter, du opretter, er tilgængelige på og opdateres på dine enheder (hvor du er logget ind med dit Apple-id).
Vælg Arkiv > Ny sikker note.
Giv noten et navn, der hjælper dig med at huske, hvad det er.
I feltet Note skal du skrive eller indsætte de oplysninger, du vil bevare.
Klik på Tilføj.
Se indholdet af en sikker note
I appen Hovednøglering på Mac, vælger du Sikre noter i listen med Kategorier.
Dobbeltklik på noten, og vælg afkrydsningsfeltet Vis note.
Du bliver bedt om adgangskoden til nøgleringen, hvis du ikke har valgt “Giv alle apps adgang til dette emne” i vinduet Adgangskontrol.
Skriv din log ind-adgangskode for at se noten, og klik derefter på Tillad eller “Tillad altid”.
Hvis noten skal være sikker, skal du ikke klikke på “Tillad altid”.