Føj en adgangskode til en nøglering på Mac
Du kan bruge Hovednøglering til opbevaring af adgangskoder og log ind-oplysninger til servere, e-mailkonti og andre ressourcer, så du ikke selv behøver at huske oplysningerne eller indtaste dem, når du logger ind.
Vælg en anden nøglering end System Roots på en af listerne med nøgleringe i appen Hovednøglering på din Mac.
Bemærk: Du kan ikke føje et adgangskodeemne til nøgleringen System Roots.
Vælg Arkiv > Ny adgangskode.
Tip: For hurtigt at tilføje en ny nøglering skal du klikke på knappen Nye nøgleringsemner i værktøjslinjen. Det tilføjede emnes type afhænger af, hvilken kategori du har valgt. Der tilføjes f.eks. en adgangskode, hvis du har valgt Alle emner eller Adgangskoder.
Muligheden er ikke tilgængelig for Mine certifikater, Nøgler og Certifikater.
Udfyld felterne Navn på nøgleringsemne, Navn på konto og Adgangskode.
Du kan sikre dig, at adgangskoden er rigtig, ved at vælge Vis adgangskode, så du kan se den.
Når du opretter en konto eller logger ind på en app eller en server, oprettes måske automatisk en nøglering med en adgangskode til dig, eller du bliver måske spurgt, om du ønsker, at din nøglering husker adgangskoden til kontoen, appen eller serveren.
Tip: For hurtigt at kopiere en adgangskode i et valgt emne skal du vælge Rediger > Kopier adgangskode til Udklipsholder.