Hvis et usigneret program beder om adgang til din nøglering
Hvis et program ikke er signeret, er det ikke muligt på sikker vis at kontrollere, om det er ægte, eller om evt. opdateringer til det er ægte. Når du åbner et usigneret program, beder Hovednøglering om tilladelse til at give din adgangskode til programmet.
Vælg en af følgende muligheder:
Tillad en gang: Tillad adgang denne gang. Du vil blive spurgt igen, næste gang programmet har brug for adgangskoden.
Tillad altid: Vælg Tillad altid for at give programmet lov til at hente adgangskoden uden yderligere godkendelse eller meddelelse fra dig. Da ægtheden af programmet ikke kan kontrolleres, kan et andet program, hvis du vælger muligheden, få adgang ved at give sig ud for programmet.
Afvis: Vælg for at forhindre programmet i at hente adgangskoden i nøgleringen. Du bliver nødt til at skrive adgangskoden manuelt.